Adria har knækket koden: Modelserie går ned i vægt!

4. aug. 2022   //  Kategori: Pressemeddelelser sæson 2023

Den næste generation Adria Altea forlader nu teenageårene og går en designklasse op, men en vægtklasse ned. Allerede efter sommerferien begynder de første modeller at ramme landets forhandlere.

Billedtekst: ALTEA med fuldstændig nyt design ude og inde. De traditionelle alu-sider er erstattet med stærkere og tungere glasfibersider, bredere gaskasselåg, nydesignet bagende og masser af lækkert nyt inde i vognen. Alligevel går vognserien generelt ned i vægt.

I disse dage går Adria importøren og venter på, at modtage de første nye ALTEA. De første eksemplarer er færdige på fabrikken og vil ramme Danmark i løbet af de kommende uger, og ifølge importøren er der virkelig noget at glæde sig til!

Fuldstændigt nydesignet både inde og ude, hvor blandt andet de traditionelle alu-sider og brugen af f.eks. krydsfiner nu er lagt på hylden og erstattet med glasfibersider og nye letvægts komposit materialer. Det betyder, at det er lykkedes fabrikken at nedbringe vægten på de vogne der leveres med 1500 kg. totalvægt.

– Med de nye materialer har fabrikkens designere reduceret vægten på nogle af møbeldelene, samt på de indvendige væg- og tagplader, forklarer Per Højgaard fra ADRIA DANMARK og fortsætter:

– Brugen af komposit-materialer vinder mere og mere ind efterhånden som prisen er landet på et fornuftigt niveau. Materialerne er lettere end de traditionelle materialer, men det har samme – eller endda større styrke.

Det nye vidunder hedder »SymaLITE«

Væggene og loftet er i det vægtreducerende materiale SymaLITE, som er et termoplastisk materiale med lav vægt og fremragende fysiske egenskaber. Ud over at være ultralet og stærkt er materialet også støjabsorberende.

I Altea bruges SymaLITE både som tagplade men også på væggene indendørs. Og i siddeafdelingen er den nye eksklusive filt-lignende væg også SymaLITE.

Ud over SymaLITE er kernen i overskabslågerne også erstattet med vægtreducerende materialer som gør, at den samlede vægt på overskabslågerne også er reduceret. Og alt tæller i det samlede regnskab.

Startet helt fra bunden

Mens teknikerne har arbejdet hårdt på at øge styrken og reducere vægten, har designteamet også lagt sig i selen for at løfte ALTEA designmæssigt.

Ude er eksteriøret ført over i samme designlinje som ADORA og ALPINA, der begge er gået ind i ny generation i de forgangne år. Det giver blandt andet et bredt gaskasselåg, hvor der virkelig er god adgang til opbevaringen i gas-kassen.

– Inde kan man sagtens kende ALTEA og det gennemsyrede skandinaviske design. Men rent faktisk har arbejdstegningerne været helt visket rene, og man er startet fra bunden for også at organisere installationer og tekniske apparater optimalt, fortæller Per Højgaard.

Og listen over forbedringer og nyheder er lang, og blandt nogle af nyhederne er sædehynderne der nu har fået fast bund, så det er lettere at komme til opbevaringen i sædekassen…

Sengehesten i øverste køje er blevet polstret… Midterste køje kan klappes ned og omdannes til tavle som ungerne kan tegne på…

Side-dinetterne er omdannet til ”rigtige” rundsiddegrupper… Udvalgte overskabe har fået ekstra hylde… Der er også kommet stofopbevaringslommer til flere steder i vognen – de er både dekorative og giver hygge…

Og så har væggene ved siddegruppen fået eksklusivt filt-look samt myggenets- og mørklægningskassette, hvor du bestemmer om afskærmningen skal være delvist for neden eller for oven.

Hos forhandlerne i august og september

Den første begrænsede sending ALTEA er allerede i produktion, og det betyder, at de kan ses hos forhandlerne allerede i løbet af august og september.

Priserne for NY ALTEA starter ved 168.980,- kr, og du har 10 forskellige indretninger at vælge imellem.

Find vej til nærmeste forhandler på www.adria.dk

Om ADRIA og ADRIA DANMARK

Det Slovensk producerede mærke Adria er markedsledende i Europa og er det mest solgte mærke i Danmark med en markedsandel på campingvogne på næsten 40%. Adria Danmark håndterer det danske, islandske og færøske marked.

Flere billeder