KRYDSILD: 5 skarpe til Adria importøren!

12. mar. 2015   //  Kategori: 2015

I stedet for at begrænse og skære ind til benet, har Adria været både innovative og fremadstormene i kriseårene og det har givet mærket en nærmest eksplosiv succes. Men hvad er hemmeligheden bag succes’en? Vi har stillet 5 skarpe spørgsmål til den nærmeste forbindelse til Adria fabrikken, nemlig Adria importøren.

Som datterselskab af Adria fabrikken er Adria Danmark er nærmeste til at løfte sløret for Adria’s store succes i øjeblikket. Vi har stillet 5 skarpe spørgsmål til importøren.

FB magasin03

SPØRGSMÅL: Adria har vist at de har fingeren på pulsen med hensyn til campisternes smag og ønsker – hvordan er Adria blevet så dygtige til det?
SVAR: Formlen er egentlig ganske simpel: Mennesket er udstyret med 2 ører men kun 1 mund. Det betyder, at man skal lytte dobbelt så meget som man skal tale.
Adria har altid været utroligt dygtige til at bruge ørerne og tilpasse produkterne så de opfylder de ønsker og krav campisterne har. Det har man baseret en stor del af udviklingen og designet på – og mange års praksis har gjort Adria utroligt dygtige til det.

SPØRGSMÅL: Igennem kriseårene har Adria fremvist mange nyheder. Hvilke af dem er I selv mest stolte af?
SVAR:Vi har distanceret os fra mange af konkurrenterne ved i stedet for at spare og nedskære simpelthen at skrue op for udviklingen og udvise ekstra stor flid og opfindsomhed. Det er der kommet mange både store og mindre genialiteter ud af.
Blandt de mindre innovationer er den integrerede hjulafdækning, vinduer i fladt design, Adrias eget ERGO badeværelse i 3-2-1 løsning (3 funktioner i 2 moduler på 1 kvadratmeter) samt Adria Smart Kitchen der optimerer arbejdspladsen i køkkenet. Alle er detaljer som kun findes på en Adria og derfor gør vognene unikke.
Af større innovationer er blandt andet designer-campingvognen »Astella Glam« der har løftet interiørdesign og funktionalitet til et helt andet niveau. Selv efter flere år på markedet får den fortsat folk til at spærre øjnene op. Flere af de elementer som er opfundet til Astella-serien er siden overført til det øvrige modelprogram i tilrettede versioner.

SPØRGSMÅL: Hvorfor tror I at Adria har større markedsandel i Danmark i forhold til andre Europæiske lande?
SVAR: Igen mener vi at svaret er ligetil: Selvfølgelig skal produktet falde i kundernes smag og kvaliteten skal være i orden. Herudover Vi er – som den eneste på det danske marked – lagerførende. Det betyder, at vi i de fleste tilfælde kan levere vognen til forhandleren og dermed kunden med ganske kort varsel.
Lageret er kun muligt hos Adria fordi vi kører ”All-inclusive” konceptet. I stedet for at gøre som de fleste andre campingvogns-mærker nemlig at give kunden en bred palette af valgmuligheder og dertilhørende priser, gør Adria i Danmark det modsatte. Vi har sammensat Adria vognene med det mest populære udstyr, skandinavisk design og farve valg.
Derfor er der kun én model og dermed kun én pris på f.eks. en bestemt køje-indretning. Det er noget campisterne nemt kan forholde sig til og som hurtigt giver overblik over om det er en vogn der holder sig indenfor feriebudgettet.
Til gengæld kan det være med sved på panden hos os som importør, for opgaven med at sammensætte den rigtige vogn er en stor udfordring – og for at ramme rigtigt skal vi vide hvad kunderne ønsker – igen en udfordring som sætter de 2 ører på arbejde.
En sidste væsentlig grund er en kombination af attraktiv prissætning og høj kvalitet – altså meget for pengene. Vi benytter de bedste materialer, f.eks. glasfiber som giver flere fordele som f.eks. højere stabilitet, minimal risiko for haglskader og så undgår du “Bilka-buler”.

SPØRGSMÅL: Hvad består Jeres opgave i som importør – altså ud over at håndtere salg af vogne til forhandlerne?
SVAR: Ud over det arbejde der ligger i ordets traditionelle forstand som ”importør”, har vi også flere andre kasketter på.
Vi er fabrikkens forlængede arm og sparringspartner ved udvikling og design af modeller. Vi leverer feedback fra markederne så man kan optimere produktionen og den videre udvikling. Og så er vi også med til at trimme produktionsapparatet ved at tilbagemelde omkring eventuelle uhensigtsmæssigheder eller problemer med leverede vogne.
Herudover varetager vi den landsdækkende markedsføring, er informationskanal over for forhandlerne, håndterer reklamationer og meget andet.

SPØRGSMÅL: Bliver Adria ved med komme med nyheder i samme fart som vi har set i de senere år?
SVAR: Vi råder over den mest avancerede fabrik og produktionsapparat inden for området. Vi arbejder med nogle af de dygtigste designere og udviklere.
Vi har et forholdsvist ungt og energisk leder-team som vil frem i verden og hele tiden sigter efter at gøre det bedste en tand bedre. Og så er vi en del af en sund og velsmurt koncern. Med andre ord – den kurs Adria har lagt bliver fulgt, og der vil helt sikkert komme mange spændende innovationer fra Adria’s side – også i fremtiden.