Adria lancerer en ny ”design din egen” campingvogn

7. aug. 2014   //  Kategori: 2015

4FOUR-01Adria kan fejre halvtreds års fødselsdag i 2015 og på Düsseldorf messen sidst i august, afslører man i den forbindelse en ny mulighed – “design din egen” campingvogn.

På campingmessen i Düsseldorf vil pressen og publikum for første gang kunne stifte bekendtskab med en ny innovativ rejsevogn fra ADRIA fabrikken, der trods sin beskedne størrelse alligevel kan huse op til 4 personer. Afsløringen vil ske ved et til lejligheden flot anlagt show som gennemføres 6 gange dagligt.

Adria’s salgs & marketingdirektør Matjaž Grm udtaler:

– Vi er glade for igen at kunne gøre os bemærkede når det kommer til innovation. Med den nye vogn vil kunderne kunne designe deres egen campingvogn og vælge imellem 29 forskellige udvendige designs og farver.
Når man har valgt design, følger det indvendige design automatisk med så det matcher vognens ydre.

Få mere at vide i løbet af de næste uger eller oplev den nye rejsevogn på Adria’s stand på Düsseldorf messen fra fredag den 29. august kl 14:00.