BILLEDSERIE: ADRIA køkkenet i kraftig udvikling
De spanske campister spiser ude og bader hjemme. Svenskerne og nordmændene bruger campingvognen som ”sommerhus” og vil have store rummelige indretninger. På de danske breddegrader er det især køkkenet som efterspørges og her udvikler Adria på livet løs.
Når det kommer til indretning af campingvognen, er det meget forskelligt fra land til land, hvad der efterspørges og fokuseres på.
I Sydeuropa er det billigt at spise ude og derfor er der ikke høj fokus på campingvognens køkken. Til gengæld er de sanitære faciliteter på campingpladserne ofte af meget lavere standard end i f.eks. Danmark og derfor har badeværelset højere prioritet for f.eks. den spanske camping-kunde.
I Danmark er det modsat – her er køkkenet i fokus, mens badeværelset er noget ikke alle benytter.
Og tager man et hurtigt kig på salget i Danmark vil man opdage, at det er 2 forskellige typer campingvogne som sælger bedst – de ”overkommelige” der er lette at tage med på tur, og det er de store luksuriøse vogne til fastliggerne.
Danskerne laver mad i campingvognen
Mange års udvikling og salg af køkkener hjemme i de private hjem har gjort, at der er blevet produktudviklet kraftigt i de danske køkkener. Masser af innovative løsninger og utraditionel tænkning har gjort køkkenet til nutidens samlingspunkt.
Det har også smittet af på campingbranchen hvor efterspørgslen på lækre camping-køkkener er steget kraftigt.
Adria – som produceres på Europas mest avancerede fabrik inden for området – har igennem årene løbende udviklet nye løsninger på både bad og køkkenområdet, og i dag findes der et køkken for enhver smag og pengepung.
– I Danmark har vi tradition for at bruge køkkenet mere end i f.eks. Sydeuropa – vi er fælles om madlavningen og bruger dét ”at lave mad” som hyggeligt samvær. Derfor er køkkenet et af de områder vi har høj fokus på, og vi har udviklet meget på hos Adria, forklarer Per Højgaard fra den danske Adria importør.
Begrænset plads kræver innovative løsninger
Et af de steder hvor man ser en forskel er blandt andet i køleskabet. Nye indretninger har i nogle tilfælde også givet plads til stort køleskab – som vi kender det derhjemmefra.
Herudover har campingkøkkenet igennem mange år helt basalt bestået af bordplade isat en vask og en kogeø samt en række over og underskabe. Men også her er der sket meget.
I Alpina-serien – som er Adria’s helårsisolerede model – finder man et køkken med et decideret gaskomfur med 4 blus, gasbageovn og grill og alle modeller er også udstyret med stort 190 L køleskab med frostboks.
Til sæson 2013 løftede man sløret for en helt nyudviklet køkken-løsning »SMART-KITCHEN« – et køkken som i første omgang kunne ses i den banebrydende designer-vogn »ASTELLA GLAM«.
Køkkenet er både stort, moderne og har mange af de funktioner som vi kender derhjemmefra – udtrækshylder i hjørneskabene, brede køkkenskuffer med luk-let funktion og lækkert skandinavisk design.
Smart er da også den ekstra bordplade ved den store vask som kan løftes af, vendes om og benyttes som lille serveringsbakke. Jo, der er såmænd tænkt over tingene.
Smart kitchen optimerer arbejdspladsen
Smart-kitchen” består også af en ny kombineret kogeø/vask som optimerer den begrænsede bordplads der normalt findes i køkken af en campingvogn.
Filosofien var, at trække arbejdspladsen ud på den forreste del af bordpladen og ”skubbe” kogeøen tilbage på bordet. I og med man samlede blus/vask i ét modul fjernede man samtidig den spildplads som var mellem de forskellige køkkenmoduler. Godt tænkt!
»Smart Kitchen« fik så god en modtagelse, at man straks gik i gang med at videreudvikle en udgave til andre vognserier. Og allerede i 2014 blev ”Smart Kitchen” introduceret i »ACTION« og »ALTEA« serierne.

Alpina serien udemærker sig med et stort køkken med masser af aflæggeplads, rigtigt komfur med ovn og grill, samt et stort køleskab med frostboks.

I 2014 fulgte Altea-serien efter med nyudviklet “smart-kitchen” og i nogle modeller også stort køleskab. Vasken kan afdækkes med en plade som samtidig kan benyttes som skærebræt.

Smart kitchen kogeø’en er nem at rengøre da den er forbundet med vasken. Her ses 3 store kogeblus i Astella Glam.

Astella Glam har en afdækningsplade ved vasken som kan løftes af, vendes og benyttes som serveringsbakke.
UFORGLEMMELIG FERIE: 1 campingvogn, 2 uger og 4 forlystelsesparker!
Find inspiration til anderledes og fantastiske campingferier og læs blandt andet om dette års Dakar Rally, hvor 2 ADRIA autocampere fungerede som rullende base for vinderen af i motorcykel-kategorien, Marc Coma. Velkommen til ADRIA’s nye online-magasin!
TIP:Lad musen glide rundt på siderne i magasinet, og find alle de “skjulte” oplysninger som du klikker frem.
Værsgo’ – til dig fra os – et gratis online camping-magasin med masser af inspiration til fantastiske campingferier og bud på, hvad du skal opleve når du er på ferie i din ADRIA.
– I og med det er et interaktivt magasin betyder det, at man ikke kun kan bladre i magasinet, men man kan ”løfte” informationer ud af siderne og læse mere da hver artikel ligger i flere lag, forklarer Per Højgaard fra ADRIA DANMARK.
Magasinet udkommer på engelsk, men er skrevet i et let forståeligt engelsk så alle der har lært ”skole-engelsk” bør kunne være med.
14 dages ferie, 4 forlystelsesparker = 1 uforglemmelig ferie!
I første udgave tager vi dig med til krystalblåt vand i Sardinien, vandretur i det skotske højland, og på byferie i Balkanområdets storby Sarajevo.
Og så kan du finde inspiration til den ultimative ferie for børnefamilien der ønsker action med indlagte besøg hos 4 af Europas store forlystelsesparker.

2 Adria autocampere var med hele vejen fra start til slut i den prominente Dakar rally. Læs beretningen i det nye online-magasin.

Tag på camping i Skotland og oplev storslået natur. Læs beretningen og se billeder i det nye online magasin.

Sardinien lokker med azurblåt vand og paradisstemning. Find inspiration til spændende campingture i det nye onlinemagasin.
Camping-fremgang udfordrer charterbranchen!
Ærligt talt – det er forståeligt at de er lidt nervøse hos arrangørerne af charterrejser! Efter en solrig sommer og et varmt forår, er danskerne igen for alvor blevet klar til camping, og det øger presset på charterbranchen, der nu langer ud efter de campingglade danskere.

En fantastisk sommer i 2013 og et varmt forår, har fået flere danskere til igen at vælge den familievenlige campingferie frem for charterferien.
Landets ukronede rejsekonge Stig Elling langer i en pressemeddelelse ud efter danskerne fordi de ikke i samme grad som tidligere rykker bureauets standardferier ned fra hylderne.
I meddelelsen frygter han, at danskerne bliver under hjemlige himmelstrøg til sommer og at pakkeferien sydpå i stedet erstattes med en campingferie.
– Helt ærligt – vi kan godt forstå rejsebureauernes frygt, for camping kan bare noget, som ingen anden ferieform eller –produkt kan, påstår Per Højgaard fra Danmarks førende caravanmærke ADRIA.
Bliv din egen rejsearrangør
Som campist er man 100% herre over sin egen ferie. Man lærer destinationen mere indgående at kende, når man undersøger og planlægger campingferien sammen med familien adskillige måneder inden campingvognen skal spændes efter bilen.

Familiens samvær er første prioritet på campingferien. Det handler om at hygge, spille, lave mad, og bare nyde livet.
– Som din egen rejsearrangør, har du fuld kontrol over hvad du vil opleve, og du kommer kun til at betale den reelle pris for dine oplevelser, bedyrer Per Højgaard fra ADRIA DANMARK og fortsætter.
– Du får også mulighed for at skabe mere autentiske oplevelser sammenlignet med udflugterne til de kommercielle turistmagneter der typisk sælges via rejsearrangøren i hotellets foyer.
Er oplevelserne i området udtømte, eller kan man bare ”ikke lide lugten i bageriet”, skruer man støttebenene op og drager videre til næste spændende destination.
Ferien handler om familiens oplevelser – ikke om rabat!
Kampen om feriegæsternes gunst har fået charterarrangøren til sænke priserne på familieferier sydpå i de tidlige sommermåneder – dér hvor de fleste familier alligevel må melde fra p.g.a. skolegang og arbejde.
I samme åndedrag sammenligner man charterferien med en campingferie – og hver især er de begge noget af et vildskud.
Heldigvis vælger danskerne ferie med hjertet – de vælger dén ferie som vil give familien mest værdi og samvær. Og på det punkt kan campingferien bare noget som ingen anden ferieform kan!

Camping er ikke primitivt. Man finder de samme lækre faciliteter som på mange feriesteder sydpå. Her nyder campisterne livet i badelandet på en nordfynsk campingplads.
Campingvognen giver dig feriemuligheder året rundt
– Med en campingvogn forlænges din ferie fordi vognen kan bruges året rundt. Man lader f.eks. vognen stå på en dansk campingplads i forårsmånederne og nyder alle små-ferierne, mens vognen kommer med ud på oplevelse i sommerferien, forklarer Per Højgaard og fortsætter.
– Typisk er der også flere minder forbundet med ferien i en campingvogn set i forhold til charter¬ferien, der jo typisk kun har en levetid på et par uger.
Og kigger man på økonomien, skal der faktisk ikke mere end 3-4 charterferier i højsæsonen til førend man har betalt det samme som en ny campingvogn koster.
Tager man udgangspunkt i en kernefamilie på 4-5 personer, er opholdet for en campingferie også fortsat milevidt billigere, end en charterferie i den dyre periode. Og er man ude i en skræddersyet charterferie, som i virkeligheden bedre kan sammenlignes med en campingferie, er prisforskellen endnu større.

Camping handler om at opleve. Og man er ikke begrænset til ét sted men kan bevæge sig frit rundt fra sted til sted.
At danskerne har genvundet kærligheden til campingferien er tydelig hos ADRIA – Danmarks førende mærke indenfor camping – her oplever man et større salg – både af nye vogne og af reservedele til de vogne som allerede er ude at køre. Også hos forhandlernettet har efterspørgslen været stigende sammenlignet med tidligere.
– Som krymmel på toppen af lagkagen giver vi nye campister 12 miniferier med når man har købt en ny 2014 model. Så har man mulighed for at prøve verdens bedste ferie af i den nye vogn på nogle af Danmarks lækreste campingpladser, slutter Per Højgaard fra ADRIA DANMARK.
Om ADRIA DANMARK:
Med næsten hver tredje indregistrerede campingvogn er ADRIA Danmarks førende inden for campingvogne. De 6 forskellige vognserier tilbyder op til 36 forskellige indretninger og designs til priser fra knap 94.000 kr. og opefter. Adria hører i den europæiske top 5 inden for produktion af fritidskøretøjer, og produkterne forhandles i 21 lande verden over.
Seneste artikler og pressemeddelelser
- Krig og usikkerhed får danskerne til at vælge camping 31. marts 2026
- Mest solgte rejse-campingvogn er fortryllende forvandlet! 17. juli 2025
- Ny campingvogn – gammel pris? 30. juli 2024
- Ingen EL-autocamper på vej 27. juni 2024
- Adria sender campingvogne på slankekur 26. juni 2023
- Krisen er afblæst: Flot salg af campingvogne på feriemesse! 6. marts 2023
- Adrias største nyhed er på vej til Danmark! 14. september 2022
- Adria har knækket koden: Modelserie går ned i vægt! 4. august 2022
- Dansk producerede split-lagener til elevationssenge 10. september 2021
- Stillingsopslag: LAGER & EKSPEDITIONSMEDARBEJDER (m/k) 25. august 2021
- CAMPINGBRANCHEN HAR ET PROBLEM! 3. august 2021
- NY ADRIA CAMPINGVOGN KOMMER TIL AT FEJE BENENE VÆK UNDER DIG! 19. august 2020










