Browsing articles from "april, 2014"

Prisregn over den danske ADRIA importør

apr 25, 2014   //   by admin   //   2014  //  Kommentarer lukket til Prisregn over den danske ADRIA importør

For tredje år i træk har den danske ADRIA importør modtaget ADRIA fabrikkens ærefulde hædersbevisning “ADRIA AWARD” og har dermed modtaget 4 priser i alt.

 

Hvert år kort før jul, samles Adria medarbejdere med importører og agenter fra hele verden for at runde året af ved en traditionsrig “nytårsmiddag”. Ved samme lejlighed uddeler ADRIA fabrikken en række ærefulde priser som gives inden for 3 forskellige kategorier samt en ærespris som typisk gives til enkeltpersoner grundet langt og trofast samarbejde.

Den ærefulde Adria Award i form af en glasstatuette

Den ærefulde Adria Award i form af en glasstatuette

De 4 ADRIA AWARDS gives inden for kategorierne:

  • Særlig salgsindsats
  • Bedste markedsføring
  • Bedste overordnede præstation
  • Ærespris

I hver kategori nomineres flere markeder eller lande på baggrund af salgsindsatsen, markedsføringen og markedsresultaterne og der findes en vinder i hver af de 3 kategorier.

4 flotte glasstatuetter på kaminhylden

Generelt klarer de nordeuropæiske lande sig godt ved disse prisuddelinger. Og for 3. år i træk har ADRIA DANMARK fået overrakt en af de ærefulde priser – denne gang “bedste overordnede præstation” og har dermed fået alle 4 priser gennem AWARD’ens 6 års levetid.

I 2009 modtog direktør for ADRIA DANMARK en Adria Award for mange års samarbejde.

I 2009 måtte ADRIA DANMARKs’ direktør Helmer Schmidt træde på scenen for at modtage æresprisen for langt og succesfuldt samarbejde. Han har siddet i direktørstolen for ADRIA DANMARK siden 1989 – altså i 25 år. Det valgte juryen at honorere med en AWARD for det langvarige samarbejde.

I 2011 modtog ADRIA DANMARK en Adria Award for "særlig salgsindsats".

I 2011 var direktøren igen på scenen – denne gang sammen med den nyudnævnte marketingchef. Sammen modtog de ADRIA AWARD for ”Særlig salgsindsats”. Krisen havde for alvor ramt Europa herunder Danmark, men på trods af det, klarede ADRIA sig alligevel flot gennem krisen på det danske marked.

 

I 2012 modtog ADRIA DANMARK en AWARD for ”Bedste markedsføring”.

I 2012 måtte en stolt salgs- og marketingchef, Per Højgaard på podiet for at modtage AWARD for ”Bedste markedsføring”.

 

I 2013 modtog ADRIA DANMARK den AWARD for ”Bedste overordnede præstation”.

Igen i 2013 gjorde ADRIA DANMARK sig særligt bemærket og var nomineret i kategorierne ”Særlig salgsindsats” og ”Bedste markedsføring”. Slutteligt var man nomineret og modtog den ærefulde AWARD for ”Bedste overordnede præstation”.

ADRIA i 21 lande over hele verden

I dag forhandles ADRIA i 21 lande fordelt på 3 kontinenter: Australien, Østrig, Belgien, Holland, Danmark, Finland, Frankrig, Tyskland, England, Israel, Italien, Japan, Korea, Norge, Rusland, Slovenien, Spanien, Sverige, Schweiz og Ukraine.

Adria-Awards-2013-JK-net-15

Flere år er Adria Awards blevet uddelt i hyggelige omgivelser på Grad Otocec

Flere år er Adria Awards blevet uddelt i hyggelige omgivelser på Grad Otocec

Flere år er Adria Awards blevet uddelt i hyggelige omgivelser på Grad Otocec

Danskerne har fået Action-feber!

apr 2, 2014   //   by admin   //   Pressemeddelelser sæson 2014  //  Kommentarer lukket til Danskerne har fået Action-feber!

Det er Adria’s mindste og mest opsigtsvækkende campingvogn, der i sæson 2014 slår alle rekorder. Action-modellen har taget danskerne med storm – vi har kigget nærmere på hvorfor det netop er dénne model, der har vundet danskernes hjerter.

413_ACTION_exterior_DSC_8458Kigger man på Adria’s salgsstatistikker vil man opdage, at én specifik model har haft en nærmest eksplosiv udvikling gennem de seneste år – og sæson 2014 er ingen undtagelse.

– Vi kan næsten ikke følge med, puster Per Højgaard fra ADRIA DANMARK. Vi har på ingen måde været konservative når vi har bestilt Action-modeller på fabrikken, og alligevel er vi tæt på at må melde alt udsolgt. Der er kun en håndfuld Action vogne tilbage her på hovedlageret.

10 grunde til at Action-feberen har ramt danskerne

At det netop er den mindste og mest bemærkelsesværdige campingvogn fra Adria der løber med en stor del af salget kan der være flere gode grunde til. Vi har fundet de 10 mest oplagte:

  1. Den er lille og overkommelig. Størrelsen gør den meget overkommelig og nem at tage med på tur – man skal ikke til kiopraktor efter at have skubbet den i position på campingpladsen.
  2. Den er let – må også trækkes af mindre biler. Den lave vægt gør, at også mange mindre biler må og kan trække afsted med Action.
  3. Den har ”det hele”! Selv om karosseriet ”kun” lyder på 3,6 x 2,1 meter er der blevet plads til alt det du kender fra større campingvogne – køkken, badeværelse, ”lounge”, opbevaring og masser af rum og hygge.
  4. Den er nærmest overnaturlig rummelig. Man både forføres og undres når man træder ind i Action første gang – den er meget mere rummelig – ja nærmest overnaturlig rummelig – end størrelsen tillader.
  5. Den skiller sig ud. Der er ingen anden som Action. Den blev født og fik sin form i forbindelse med Adria’s 40-års jubilæum – og siden da er danskernes kærlighed til den lille charmør bare vokset og vokset.
  6. Den er perfekt til lange ture. Størrelsen og formen gør, at Action er den perfekte rejsepartner til de lange ture. Kører du sydpå kan der nærmest også gives statsgaranti for, at campingpladserne kan finde en stump græsplæne hvor der er plads til jer.
  7. Den er aerodynamisk. Den er ikke kun smart – det er også godt for brændstoføkonomien og dermed pengepungen.
  8. Den er godt indrettet. Hver kvadratcentimeter er udnyttet optimalt hvilket giver en lækker og luftig indretning. Og der er 2 forskellige indretninger at vælge imellem – begge idéelle til parret på tur.
  9. Den er moderne og skandinavisk. Designet er som vi kan li’ det i Danmark – stilrent og i afdæmpede neutrale nuancer med et udseende der har lang holdbarhed.
  10. State of the art køkken og bad. Action er udstyret med Adria’s helt nyudviklinger: det pladsbesparende og geniale ERGO-badeværelse og det nye SMART-kitchen der optimerer arbejdspladsen i køkkenet.

Action er med andre ord et rigtigt godt bud på den perfekte rejsevogn for parret der vil ud og opleve verden – læs mere om den populære model på Adria’s hjemmeside eller endnu bedre – oplev Action ”live” hos nærmeste Adria-forhandler – ja, hvis da ikke allerede han har meldt udsolgt.