Browsing articles from "november, 2013"

Er glasfiber stærkere end aluminium?

nov 7, 2013   //   by admin   //   2014  //  Kommentarer lukket til Er glasfiber stærkere end aluminium?

Beklædt med aluminium på tag og sider! Sådan har størstedelen af campingvognene set ud igennem årtier, men siden midten af 2000-tallet har glasfiber vundet mere og mere indpas. Hvorfor nu det tænker du måske? Få indblik i glasfiberens bomstærke fordele.

DT_15_ADORA_polyester bodyworkGlasfiber er et materiale, der gennem mange år, har vist sin styrke og uforgængelighed. Det anvendes i dag overalt, hvor der kræves ekstra styrke og smidighed – blandt andet i bådebranchen.
Rumfartindustrien anvender i høj grad glasfiber, og i dag er det næsten utænkeligt, at en båd eller en autocamper ikke også skulle være i dette materiale.

Haglskader på campingvogne
Der tales meget om klimaforandringer og måske kan de være medvirkende årsag til, at man oftere oplever kraftige uvejr og haglbyger end tidligere. Og i dag er det ikke begrænset til de sydeuropæiske lande men også på vores egne breddegrader.
Følgeskaderne på huse, biler og campingvogne kan være omfattende og især campingvogne har måttet lade taget udskifte eller fået pålagt en ekstra tagplade efter et uvejr.
I nogle tilfælde kan skaderne være så omfattende, at selv en nyere campingvogn totalskades.

Sådan minimerer du risikoen for haglskader
Der er flere måder at sikre sig mod haglskader. Man kan lægge et såkaldt ”EPDM tag-beskyttelsessystem” ovenpå det eksisterende tag – en ca. 1 mm tyk gummihud som angiveligt kan opfange slagene fra haglene. Systemet er dyrt både i indkøb og montering og lasteevnen på campingvognen forringes da systemet vejer op til 25-30 kg på en mellemstor campingvogn (2,2 kg. pr. kvm.)

Der findes en bedre løsning…
DT_85_SPORT_polyester bodyAdria valgte for ca. 10 år siden at udstyre flere modeller med glasfibertag. Det blev en ubetinget succes og i dag har alle Adria modeller, lige fra den billigste til den dyreste, denne facilitet. Siden er konceptet udvidet, så siderne, front-og bagende nu også er i glasfiber på flere af modellerne.

Tysk magasin: Glasfiber 40 gange stærkere end aluminium!
I en tysk test, foretaget af campingmagasinet Caravaning og offentliggjort i Juli 2009, viser det sig, at hagl i størrelse mellem 10-30mm normalt kommer ned med en hastighed på mellem 50-90 km/t. Ved laboratorieforsøg kapitulerede glasfiber først ved 360 km/t – hvorimod der allerede ved 9 km/t. opstod deformeringer på et fladt, limet aluminiums-tag. Det vil derfor være yderst sjældent, at et glasfibertag beskadiges.
Småskader og eventuelle krakeleringer (stjerner) i overfladen kan nemt repareres ved, at spartle med polyester, slibe ned og polere. Og skulle der opstå små-revner i gelcoaten (det yderste lag af glasfiberen) vil der ikke trænge vand igennem pladen, da den er ca. 1,6 mm tyk med forstærkninger af flere lag glasmåtter og polyester. En aluminiumstagplade er typisk 0,5 mm tyk.
Glasfiber er nemmere at vaske og renholde end aluminium, det er støjdæmpende under regnvejr – og så er man sikker på, at der ikke kan opstå korrosion.

Glasfiber: Ingen ridser og ”Bilka-buler”
Alle kender problemet, når man skal ind på en campingplads og grenene hænger lavt og ud over køresporet. Her er glasfibersiderne upåvirkede og i værste fald kan eventuelle småridser nemt poleres væk. Kommer en stoleryg for tæt på vognsiden, vil man heller ikke opleve ”Bilka-buler” som man ellers ofte ser på en aluminiumsside.

DT_06_ASTELLA_I shape_JMF_9283Der er således mange fordele ved glasfiber – den eneste ulempe er, at et tag vejer ca. 5-6 kg mere, end et tag med alu. Til gengæld er gevinsten så stor, at dette kun er en ubetydelig detalje i forhold til den styrke og holdbarhed man opnår med glasfiber.

Det er ikke et spørgsmål om man som campist kommer ud for et haglvejr… det er kun et spørgsmål om, hvornår!

 

Se ADRIA’s campingvogne med glasfiber her:

AVIVA: NU ER DEN HER ENDELIG!

nov 1, 2013   //   by admin   //   2014  //  Kommentarer lukket til AVIVA: NU ER DEN HER ENDELIG!

Den nye letvægts AVIVA er nu endelig landet i udstillingslokalerne hos forhandlerne. Serien tager dig tilbage til rødderne og dét camping er startet ud med at handle om – det hyggelige campingliv.

AVIVA serien er ny i Danmark men er blevet solgt igennem flere år i andre lande – primært i Sydeuropa. Alt ”fedtet” er skåret fra og der er fokuseret målrettet på familiernes basale behov – gode og komfortable sovepladser, et velfungerende køkken og toiletrum samt naturligvis pæne og afstemte møbler.

4 modeller – 3 med køjer
Serien kommer på det danske marked i 4 forskellige indretninger – 3 køjemodeller og 1 letvægts egoistvogn.

AVIVA LITE 390 PS er en kompakt rejsevogn med en egenvægt på kun ca. 785 kg og en totalvægt på 1.100 kg. På trods af sin størrelse er det en både hyggelig og rummelig vogn med alt det nødvendige lige inden for rækkevidde. Og med en pris på 93.980,- kr. samt en totalvægt på kun 1.100 kg. vil det næsten ikke kunne betale sig at købe brugt campingvogn længere.

AVIVA MOVE 490 CP er en køjevogn i 5-meters klassen med hele 3 køjer i bagenden samt tværstillet dobbeltseng i forenden. Siddegruppen i midten af vognen kan ligeledes reddes ned så der i alt bliver plads til 7 sovepladser. AVIVA MOVE 490 CP kan købes for 108.980 kr.

AVIVA MOVE 495 LX er en køjevogn med stort badeværelse med separat bruseniche. 2 langsgående køjer i bagenden, samt tværstillet dobbeltseng i forenden. AVIVA MOVE 495 LX koster 116.980 kr.

AVIVA SPACE 495 LM er AVIVA-seriens topmodel som også indeholder ”lidt ekstra”, blandt andet stor XL-lasteluge i vognens bagende således man kan klappe den nederste køje op og benytte arealet til opbevaring af større ting – f.eks. cykler. Køjevognen er 2,45 meter bred hvilket giver ekstra rummelighed i hele vognen. 2 køjer i bagenden sammen med godt og anvendeligt badeværelse, køkken og siddegruppe i vognens midtersektion, og forældresoveværelse i forenden.

Oplev AVIVA hos din nærmeste ADRIA forhandler eller læs mere via linket herunder.