Browsing articles in "Pressemeddelelser sæson 2015"

Autocamper hvor pris og kvalitet ikke hænger sammen?

feb 11, 2015   //   by admin   //   Pressemeddelelser sæson 2015  //  Kommentarer lukket til Autocamper hvor pris og kvalitet ikke hænger sammen?

Sun Living autocampere er ikke et produkt man skal kimse ad, for her er det gamle ordsprog om, at ”pris og kvalitet hænger sammen” helt malplaceret! Det er nemlig ADRIA der står bag mærket og dermed er garant for den velkendte høje kvalitet.

SunLiving-beach

Sun Living mærket har været på det danske marked i en årrække, og siden forhandlingen blev overtaget af PB Autocamper ved Allingåbro har salget for alvor taget fart.

– Efter et par år i vores butik er kunderne ved at få øjnene op for Sun Living kvaliteterne, forklarer Peter Borup fra PB Autocamper. Lidt frækt sagt får man jo faktisk et ADRIA produkt til yderst konkurrencedygtig pris, forklarer han.

Fuldblods ADRIA under overfladen300_M_46SP_Interior_RearPlan
Når forhandleren siger sådan skyldes det, at selv om der står Sun Living på siden af vognen, er det ikke nogen hemmelighed at det er Europas 3 største producent Adria der står bag mærket. Og det er da også et ADRIA produkt udi mange detaljer.

Største forskel er mellem mærkerne er, at man på Sun Living-programmet har et begrænset antal indretninger at vælge imellem ligesom tilvalgsmulighederne er færre end på ADRIA-programmet.

– På Sun Living har man udvalgt det mest populære ekstraudstyr fra ADRIA-programmet som f.eks. gulvvarme, LED indirekte belysning, panoramavindue over førerkabinen m.m. Med færre valgmuligheder bliver opbygningen af autocamperen mindre kompliceret, hurtigere at producere og det afspejles i autocamperens pris, forklarer Per Højgaard fra den danske importør ADRIA DANMARK.

Kun populære modeller i programmet
Filosofien om at holde Sun Living på et basalt niveau ses også i selve modelprogrammet der består af de mest populære indretninger og modeller fra ADRIA.251_S42DF_BedClosets

Forskellige modelgrupper dækker forskellige personers behov: ”Delintegreret” autocamper til parret der rejser sammen, ”Cross Over” serien til familien og den kompakte ”Van” serie igen til parret der vil udforske verden. Herudover findes også en ”Alkove” serie som dog primært købes af firmaer med udleje for øje.

Hvor der konstruktions- og kvalitetsmæssigt ikke er store forskelle mellem ADRIA og Sun Living, er der derimod designmæssige forskelle.

– Sun Living møblementet er holdt i lyse og friske nuancer så man føler sig godt tilpas indendøre. Designet er langtidsholdbart – det er udbredt skandinavisk og falder derfor i de fleste danskeres smag, påstår Per Højgaard.

Man kan vælge mellem 4 forskellige møbelstoffer i flot 2-farvet design. Så uanset om man er til det afdæmpede og klassiske eller om man er til ”pangfarver” er der muligheder i Sun Living programmet.

Oplev Sun Living hos PB Autocamper i hal K på Ferie for Alle i Herning den 20.-22. februar, eller læs mere på www.sun-living.com.

 


BILLEDER OG TEKST


Adria aflyser krisen!

jan 30, 2015   //   by admin   //   Pressemeddelelser sæson 2015  //  Kommentarer lukket til Adria aflyser krisen!

Europa vil på camping igen! Med en ordretilgang der ligger 20% højere end samme tid sidste år, mærker Adria-fabrikken på nærmeste hold, at Europa er ved at arbejde sig ud af krisen, og også i Danmark kan ændringen mærkes.

all_all_content-library_P2_Adria Mobil_factory

Europas mest avancerede fabrik inden for produktion af fritidskøretøjer – Slovenske Adria – har siden starten af sæson 2015 kunnet mærke en spirende positivitet fra de fleste markeder hvor mærket er repræsenteret.

De enkelte landes agenter og importører får i dag flere ordrer fra forhandlernettet, og tilsammen har det betydet en stigning på 20% i antallet af indkomne produktionsordrer på Adria-fabrikken. Og også i Danmark mærker den Danske importør samme trend.

FREMGANGEN ER EN REALITET
Allerede for et år siden i januar måned, kunne vi og vore forhandlere mærke en ændring hos forbrugerne. Campisterne har gået i venteposition længe, og er ved at være modne til skifte den gamle campingvogn ud igen, påstår Per Højgaard fra ADRIA DANMARK.

De afventende campister er for alvor blevet vækket efter flere danske somre med perfekt vejr og børnefamilierne ses også oftere i campingforretningerne igen – en kundegruppe som har været savnet de seneste år.

Derfor er ADRIA importøren også skråsikker i sin udtalelse når han i dag påstår, at det ligeså stille er begyndt at gå den rigtige vej i samfundet igen.

EN TIENDEDEL AF DET SAMLEDE DANSKE SALG PÅ TO UGER!
Og fremgangen begynder for alvor at kunne mærkes hos den danske importør. På kun 2 uger efter 2015-programmet blev præsenteret, havde de danske forhandlere bestilt et antal Adria campingvogne der svarer til 10% af det samlede salg i Danmark. Hos importøren betyder det, at der er bestilt 25% flere vogne fra starten.

– Vi er nu så langt henne på sæsonen at vi godt tør tale om et spirende opsving. Vores ordrebøger er tykkere end tidligere, og der har været rigtigt stor interesse hos de forhandlere der har afholdt åbent hus arrangementer i starten af januar, bebuder Per Højgaard.

På samme tid kan importøren sole sig i det faktum, at man nu har konsolideret sig som det mest solgte mærke for tredje år i træk.

FLERE OG LÆNGERE ARBEJDSDAGE OG NYANSÆTTELSER
Med et stigende antal ordrer på en femtedel på Adria-fabrikken, er man naturligvis nødt til at tilrette produktionen for at kunne følge med.

– Produktionsdagene er blevet forlænget og er nu op til 9 timer, og der arbejdes også på flere lørdage om måneden. Herudover er der og ansat flere medarbejdere i produktionen for at imødegå den øgede produktion, slutter Per Højgaard.

Læs mere om Adria fabrikken og det nye modelprogram på Adria’s hjemmeside.

 


BILLEDER OG TEKST


Verdenspremiere på ny lækker Adria rejsevogn på Ferie for Alle!

jan 9, 2015   //   by admin   //   Pressemeddelelser sæson 2015  //  Kommentarer lukket til Verdenspremiere på ny lækker Adria rejsevogn på Ferie for Alle!

 

Campisternes absolutte favoritindretning hos Adria gennem 10 år kommer nu i en helt ny indretning der kan opleves for første gang på camping og feriemessen Ferie for Alle. Vognlængden er 4,8 meter men målt på mængden af udstyr, burde vognen være mindst 1 meter længere.

am_2015_caravans_Adora_132_ADORA_exterior_background_shutterstock_139746664

Den mest solgte Adria-model gennem de seneste 10 år – Adora 472 LU kommer nu i en helt ny indretning med stort køleskab, bedre køkken, større siddegruppe og nyindrettet badeværelse. Modellen, der har fået navnet Adora 482 LU, har verdenspremiere på Ferie for Alle i Herning.

Mest solgte model i Danmark i 10 år
Verdenspremieren »Adora 482 LU« er en videreudvikling af den populære »Adora 472 LU« der gennem de seneste 10 år har været den mest solgte model på det danske marked med tæt ved 1.500 solgte stk!

Indreteningen vandt danskernes hjerter på grund af den gennemtænkte indretning, det høje udstyrsniveau pakket ind i en overkommelig størrelse. Man fik med andre ord rigtigt meget campingvogn for pengene.

Adora 482 LU har samme indretning med enkeltsenge med sengeudtrækssystem, toiletrum med brusesøjle, nyt lækkert køkken, samt større og mere komfortabel siddegruppe.

Nu får du meget mere køkken for pengene!
I den nye Adora 482 LU er der 2 store nyheder i køkkenafdelingen. Det lille køleskab – som tidligere år var placeret under køkkenbordet – er fjernet, og der er kommet flere skuffer og et skab i køkkensektionen. I vognens modsatte side er der blevet plads til et luksuriøst 142 L ”slim-line” køleskab med frostboks.

– Med forbedringerne får campisterne markedets lækreste og mest fleksible rejsevogn til pengene – fyldt med standardudstyr som gulvvarme, elevation i hovedgærdet på sengene, alufælge, tv-arm og nu altså også stort køleskab, bebuder Per Højgaard fra Adria Danmark.
TV-konsollen er placeret i loftet som et udtrækssystem hvilket gør, at man selv kan vælge, om ynglings-programmet skal nydes med en kop kaffe i rundsiddegruppen eller henslængt i de komfortable senge med hovedgærdet løftet.

NyAdora482LUVerdenspremiere på Ferie for Alle!
– Fra forhandlere og kunder har der i flere år været efterspørgsel efter større køleskab selv i mindre vogne, og efter et effektivt møde mellem fabrikkens udviklingsteam og ADRIA DANMARK, kom vi frem til et nyt layout baseret på storsælgeren Adora 472 LU, der samtidig frigav plads til stort køleskab, mere plads i siddegruppen og et bedre indrettet badeværelse, forklarer Per Højgaard.

Allerede i løbet af marts lander den første store sending vogne med den nye indretning men inden da kan publikum opleve verdensnyheden på Adria’s stand på Ferie for Alle.

Adora-serien komplet nydesignet
Til sæson 2015 er hele Adora-serien blevet gennemgribende forvandlet. Et nyt stort ovenlysvindue præger nu vognens forende der både giver masser af lys inde i vognen og tilfører Adora en nærmest overnaturlig ”rummelighed”.

– Det store ovenlysvindue giver både lys og luft og man knyttes tættere sammen med naturen udenfor vognen. Nyt interiør i stilrent skandinavisk design og forskellige ændringer i indretningerne giver alt sammen en campingvogn som udstråler SÅ meget kvalitet og luksus som det sjældent er set i prisklassen, slutter Per Højgaard.

Vejledende pris på verdensnyheden Adora 482 LU forventes at blive kr. 149.980,-.

Adora-serien fås i 10 forskellige indretninger i størrelser fra 4,7 til 6,1 meters længde og til priser fra kr. 147.980,-. Læs mere om ny Adora og oplev vognen ”live” hos din nærmeste forhandler.

 


 BILLEDER OG TEKST


Forærer miniferier til nye Adria-ejere!

dec 1, 2014   //   by admin   //   Pressemeddelelser sæson 2015  //  Kommentarer lukket til Forærer miniferier til nye Adria-ejere!

Selv om julen står for døren, er dét ikke grunden til, at Adria forærer 12 miniferier på lækre danske campingpladser til nye ejere af en Adria campingvogn. Man mener, at campisterne skal have den bedst mulige start med deres nye campingvogn.

06

Alle som køber en ny Adria årgang 2015 kan se frem til en glædelig overraskelse i form af et miniferiekatalog med 12 miniferier som man kan prøve den nye campingvogn af på. Og i forbindelse med Adria’s 50-års jubilæumsår kan man også komme på camping i Adria’s hjemland Slovenien til halv pris.

Camping – indbegrebet af den ultimative frihed
Ingen anden ferieform kan dét som en campingferie kan. Nuvel, man kan sagtens komme ned under sydens sol sammen med 150 andre solhungrende danskere i samme charterfly – og tage på de samme pakke-udflugter købt i hotellets foyer. Det er dejligt, men det er bare ikke ”ægte” og typisk et forvrænget billede af det pågældende land.

På campingturen er du derimod din egen rejsearrangør, turguide, kok, underholdning og meget mere. Du finder selv de autentiske egne af det land du besøger – langt væk fra turist-fælderne med kommercielt skabte udflugter.

Masser af hjælp at hente på nettet
– Når man er afsted på egen hånd, kommer man væk fra det polerede glansbillede som en charterferier oftest er bygget op omkring og kommer ud og ser landet som det rigtigt er. Og med campingvognen på krogen kan man frit bevæge sig fra område til område når man har lyst og behov for nye oplevelser, forklarer Per Højgaard fra ADRIA DANMARK.

Campingferie i Danmark når vejret artersig - så bliver det ikke meget bedre.

Campingferie i Danmark når vejret artersig – så bliver det ikke meget bedre.

Inspirationen kan man blandt andet finde på internettet der bugner med beretninger fra berejste campister. Og rigtigt mange campister er flinke til at dele erfaringer og oplevelser med andre med-campister – der er en helt speciel fællesskabsånd.

Danmark er dejligst om sommeren
Men man behøver ikke altid at trække sydpå for at få de gode oplevelser. Danmark har nogle af Europas flotteste og bedste campingpladser og kvalitetsniveauet er meget højt.

Man kan drage på camping i det nordvestlige jylland og tage på ”bunker-crawling”. Man får storslåede naturoplevelser i det modsatte hjørne af Danmark hvor Møns Klint knejser sig mod vandet og naturen indbyder til hyggelige traveture. Eller man kan placere sig på en af de mange by-nære campingpladser og tage på shopping, cafe, museum eller nyde byens kulturliv.

Forspring på 12 miniferier i forhold til andre campister
Siden sæson 2014 har ejere af en ny Adria fået et miniferiekatalog gratis med i købet – et katalog der giver 12 forskellige miniferier på nogle af Danmarks dejligste campingpladser.

istrien

Et yndet feriemål sydpå blandt danske campister er Kroatien. Istrien er “kun” 1600 km. fra den danske grænse og dermed et overkommeligt feriemål.

– I forbindelse med ADRIA fabrikkens 50-års jubilæum i 2015 har vi udvidet kataloget så nye Adria-ejere også kan besøge en række campingpladser i Adria’s eget hjemland, Slovenien, forklarer Per Højgaard og fortsætter.
– 5 forskellige pladser i forskellige egne af Slovenien tilbyder 4 overnatninger på deres plads, men man skal kun betale for de 2.

Pladserne er meget forskellige og ligger i forskellige regioner af Slovenien. Bo tæt på Ljubjana der er landets hovedstad, tag på spa-ophold eller bo på en plads midt i Sloveniens smukkeste og mest uspolerede natur.

– Vi forærer de nye ejere af Adria campingvogne miniferiekataloget fordi vi gerne vil have at familierne får en rigtig god og positiv start med deres nye vogn. Og alle som køber en ny 2015-model får automatisk feriekataloget som de kan plukke ferier af, slutter Per Højgaard.

 


BILLEDER OG TEKST


Verdensnyhed fra Adria kører landet rundt

sep 29, 2014   //   by admin   //   Pressemeddelelser sæson 2015  //  Kommentarer lukket til Verdensnyhed fra Adria kører landet rundt

Vil du være én af de første der oplever den nok mest opsigtsvækkende nyhed campingbranchen byder på i sæson 2015 – den nye rejsevogn »Altea 4four« fra Adria? Et »Roadshow« bringer den lille farvestrålende charmør rundt til landets Adria-forhandlere – se hvor og hvornår den lander i nærheden af dig.

01

2015 er jubilæumsår for den succesfulde slovenske camping-producent Adria hvor man kan markere 50-året fra den første Adria campingvogn rullede ud fra de dengang noget mere spartanske produktionslokaler.

Det har Adria valgt at markere ved at sende en ny og farvestrålende nyhed på gaden – en lille let rejsevogn der nok skal vække opsigt i landskabet.

DU BESTEMMER SELV DESIGNET
601_ALTEA_4four_plan_JMF_2885Specielt for Altea 4four er det, at man selv har mulighed for at sætte farver og mønstre på sin vogn så den får præcis dét design der passer til din smag. Og idéen er skalérbar – du kan vælge det helt traditionelle design i »Go White« med traditionelle mønstre på vognsiderne og farverne holdt i hvid og sølvfarve.

Med »Go Colour« får du alu-fælge og eksklusivt i-shape eksteriør med sporty look. Og så kan du vælge mellem 4 forskellige farver: Sølv, gul, grøn og blå. Når du har valgt f.eks. gul, følger stafferingerne på vognens sider også med i samme farve ligesom hynderne inde i vognen får gule detaljer. Smart!
Går du ”all-in” og vælger »Go Signature« kan du vælge mellem 6 forskellige designs på vognens sider. Sammen med de 4 grundfarver giver det 24 forskellige sammensætninger, så det skulle være muligt også at ramme din smag. Samler man alle modeller under ét, er der dermed 29 forskellige varianter.

DET BEDSTE FRA ADRIA SAMLET I ÉN LILLE REJSEVOGN!
At Altea 4four er noget helt specielt kan man også se i selve opbygningen. Man har taget de bedste elementer fra Adria’s øvrige program og har ”smeltet dem sammen” i jubilæumsnyheden.

– Fra den nye ADORA-serie har vi taget ”sky-light” ovenlysvinduet og det smalle køleskab og brugt det i Altea 4four. Hertil kommer ”Smart-kitchen” som er specielt udviklet til ADRIA og udnytter den sparsomme plads helt optimalt.602_a_ALTEA_4four_sleeping_3+1_JMF_2233

Herudover er gasblus og vask bygget sammen i et og dermed meget rengøringsvenligt, forklarer Per Højgaard fra ADRIA DANMARK.

Altea 4four har også fået Adria’s patenterede ERGO-badeværelse som er bygget op omkring filosofien ”3-2-1” – 3 funktioner (toilet, vask og brus) samlet i 2 moduler på cirka 1 kvadratmeter.

– Sidst, men ikke mindst, har jubilæumsmodellen fået et nyt fleksibelt sengesystem som gør, at man kan rede op på flere måder til 2, 3 eller op til 4 personer, slutter Per Højgaard.

ROADSHOW I SENSOMMEREN
Allerede fra sidste weekend i september vil du kunne opleve den mest eksklusive variant ”Altea 4four Signature” hos forhandlere landet over hvor et farvestrålende eksemplar vil drage landet rundt fra Adria-forhandler til Adria-forhandler.

 


 BILLEDER OG TEKST


 

Adria omgivet af lækre modeller!

sep 10, 2014   //   by admin   //   Pressemeddelelser sæson 2015  //  Kommentarer lukket til Adria omgivet af lækre modeller!

Ærligt talt – hvis ikke man skulle omgives af lækre modeller nu – hvornår så? Adria står stærkere end nogensinde før og fejrer 50-års jubilæum med flere skelsættende nyheder.

Jubilæumsfest-web

Det går godt for ADRIA. På det danske marked ligger man suverænt nummer 1 på statistikkerne over nyregistrerede campingvogne – og på europæisk plan ligger fabrikken i top 3 inden for enkeltstående mærker. Og så kan man ovenikøbet fejre 50-års jubilæum.

Fejres med lækre modeller i udstillingslokalerne
Adria-forhandlerne har allerede nu et stort udvalg af 2015-modeller fra Adria i udstillings-lokalerne, og hen over efteråret vil der komme endnu flere til.

– Man kan vel sige, at vi omgiver os med lækre modeller her i sæson 2015, for programmet er bare flottere end nogensinde før, fortæller Per Højgaard fra ADRIA DANMARK og fort-sætter.
– Blandt de som har fået hovederne til at dreje en ekstra gang hos publikum er den nyde-signede Adora som har fået ”sky-light” ovenlysvindue, helt nyt møblement og nyt lækkert køkken med stort køleskab.

104_ADORA_522_UP_U_sitting_group_4BC6387_FIELDNy Adora imponerer kunderne!
Specielt den nydesignede ADORA-serie har vundet kundernes gunst. Knap havde 2015-modellerne ramt de første forhandleres udstillingslokaler, før de første slutsedler var under¬skrevet. Og tendensen fortsætter.

Campisterne har taget så godt imod Adora, at forhandlerne praktisk talt har støvsuget ADRIA’s centrallager for vogne, og importøren har måttet bede fabrikken om at arbejde over for at producere ekstra vogne. Omkring 70 Adora-modeller står allerede ude i forhandlernes udstillings¬lokaler og flere er på vej. Og der er god grund til at lægge vejen forbi.

Dét som vi alle vil ha’ på campingferien
Den mest markante oplevelse man får, er med det nye ”sky-light” ovenlysvindue i Adora -det giver en enorm rumfølelse og masser af lys.
– Prøv engang at forestille dig at sidde under vinduet ved mørkets frembrud med en varm kop cacao eller et glas vin og kigge op på stjernehimlen.
Eller hygge omkring bordet i dagtimer¬ne hvor skyerne stille ”tøffer” forbi over hovedet på dig, bebuder Per Højgaard og fortsætter.
– Vinduet er med til at give dig noget af dét de fleste jagter når vi er på ferie – ophøjet ro og samhørighed med naturen.

Et køkken man ellers kun tør drømme om
Som en naturlig forlængelse, har Adora serien nu også fået ADRIA’s patenterede ”Smart Kitchen” hvor gasblus og vask er smeltet sammen i et smart og rengøringsvenligt modul. Pladsoptimerende, let at rengøre og i det hele taget bare med masser af plads set i campingperspektiv. Men det er ikke alt…

Køkkenet i Adora er indrettet med brede skuffer og de fleste modeller er forsynet med et nyt ”slim-fit” køleskab på 142 liter – så nu er det slut med at bukke sig efter mad¬va¬rer¬ne.
Krymlen på toppen af lagkagen er Adora-seriens helt nye møblement – lad hånden stryge over lågerne og du vil mærke træstrukturen og ”osen” af høj kvalitet!

Alt er nyt og ændret bort set fra ”All-inclusive-konceptet” der betyder, at udstyr i vognen allerede er medtaget i priserne som starter ved kr. 147.980,-.

Altea4fourSmugkig jubilæums-modellen »Altea4four« på RoadShow
I forbindelse med 50-års jubilæums året er der kommet endnu en model til. Den nye Altea 4four blev afsløret for nylig på campingmessen i Düsseldorf og vil lande hos de danske forhandlere sidst på året.

Her er du din egen designer – du kan vælge farver og mønster på din campingvogn så den får præcis dét design der passer til din bil og din smag.

Vil du have farve på vognen kan du vælge mellem 4 farver. Hvis ikke den ”almindelige” vognside er nok, har du 6 forskellige mønstre at vælge imellem. Inklusive standardmodellen giver det dig 29 forskellige designmuligheder.

Allerede i løbet af efteråret kan du smugkigge den smarte nye rejsevogn, som kører landet rundt i et RoadShow og dermed komme ud til alle landets Adria-forhandlere. Hold øje med hvornår vognen lander i nærhe¬den af dig på adria’s hjemmeside.

Jubilæumsfest hos ADRIA forhandlerne
Du kan opleve den nye Adora sammen med et bredt udvalg af de øvrige nyheder fra ADRIA til 50-års jubilæumsfest hos din ADRIA-forhandler i weekenden den 27. – 28. september.

Læs mere om det nye Adria-program i slutningen af september måned hvor 2015-hjemmesiden går online, eller oplev selv nyhederne hos din forhandler til Jubilæumsfest i weekenden den 27. – 28. september.


BILLEDER OG TEKST