SMÅ ADRIA’ER MED STORHEDSVANVID!
Bare fordi man køber småt behøves man ikke at ”nøjes” – og da slet ikke når man kan få det hele kogt ned på overkommelige 3,6 meter! Stift bekendtskab med de 4 bedste bud på tidens overkommelige rejsevogne.
Gennem mange år har rejsevognen »ADRIA ACTION« ligget i top som den bedst sælgende vogn i sin klasse. Opskriften på vognens store succes hedder lav vægt, overkommelig pris, gennemtænkt indretning og masser af luft og rummelighed.
Nu er Adria atter på banen med en rejsevogn – denne gang »ALTEA 4two« som er efterfølger til sidste års jubilæumsnyhed ALTEA 4four – campingvognen du selv kan designe.
ALTEA 4two bygget op om samme indretning som den populære ACTION 361 LH, men er på samme tid forfinet på en række punkter der gør den til et overdådigt alternativ til den storsælgende ACTION.
Campingvogn med storhedsvanvid?
Kan en campingvogn få storhedsvanvid? Hvis svaret er ja vil det ganske sikkert være tilfældet med den nye »ALTEA 4two«.
3,64 x 2,17 meter har givet designerne 7,89 kvadratmeter at boltre sig på hvilket svarer til størrelsen på et børneværelse i en traditionel 70’er villa. Ikke meget plads, vil nogen måske mene, men alligevel nok til at indrette en lækker og funktionel campingvogn med både køkken, bad og rummelig siddegruppe.
– Det er lykkedes os at bringe de allerbedste elementer fra hele Adria’s univers ned i denne lille unikke rejsevogn. Hvor ellers finder man en vogn på kun 3,6 meter der både har badeværelse med brus og køkken med stort køleskab, spørger Per Højgaard fra ADRIA DANMARK.
Trods størrelsen virker vognen på ingen måde klemt – nærmere tværtimod. Rummeligheden hentes udefra via det store glastag i vognens front. I dagtimerne lukker vinduet masser af lys ind – man trækker på det nærmeste naturen med ind i vognen. Og om aftenen har man kig til himlen over sig og man kan falde i søvn mens man tæller stjerner.
Køkken og bad identisk med større vogne
Både køkkenet og badeværelset er det samme som findes i større vogne i Adria’s øvrige program. ERGO-badeværelset med 3-2-1 løsningen – 3 funktioner (bad/toilet/vask & opbevaring), i 2 moduler på 1 kvadratmeter.
Og SMARTKITCHEN med det gennemtænkte køkkenmodul hvor arbejdspladsen er samlet yderst på køkkenbordpladen og kogeø og vask er samlet i et rengøringsvenligt modul.
I køkkenet er der også blevet plads til det store Slim-line køleskab på 145 L, så det er slut med at bukke sig efter mad og drikkevarerne.
Pendant til den populære Adria Action
Den nye ALTEA 4two kunne frygtes at stjæle campisterne fra den populære ACTION, men sådan forholder det sig ikke.
– ACTION-serien er fortsat meget populær. Ja den har nærmest opnået kult-status blandt campisterne, der har dannet klub og nu også navngiver deres ACTION campingvogne. Herudover er der også vægten og selve designet til forskel på de 2 smarte rejsevogne, så vi er overbeviste på, at der er kunder nok til begge typer vogne, slutter Per Højgaard.
ADRIA ACTION vs ALTEA 4two / 4four
PLETSKUD SENDER ADRIA PÅ OVERARBEJDE!
Ved udgangen af 2015 udløber Adria’s jubilæumstilbud under navnet ”Silver Collection”. Dermed er det ved at være sidste chance hvis man vil sikre sig en af de attraktive og udstyrsrige modeller.
Det er gået rigtigt stærkt hos Adria-fabrikken i 50-års jubilæumsåret, hvilket måske nok er lidt selvforskyldt. Man har brugt kriseårene til at videreudvikle, forfine og forny alle serier af campingvogne og autocampere, og det har ikke alene givet øget salg men også bragt mærket op i toppen af den europæiske campingindustri.
Det stigende salg kan også mærkes i fabrikkens produktionslokaler der kortvarigt er blevet udfordret på produktionskapaciteten.
30% stigning skaber travlhed hos Adria
– Salget af campingvogne og autocampere har været ekstraordinært højt i jubilæumsåret. Vi har haft en ordrefremgang på mere end 30% på europæisk plan og den samlede produktion på Adria-fabrikken er gået fra 9.500 til 11.500 enheder, fortæller Per Højgaard fra ADRIA DANMARK.
Selv om fabrikken har foretaget flere justeringer for at imødegå det stigende antal bestillinger – blandt andet ansat medarbejdere over flere gange – vil der være forskydninger i leverancerne fra fabrikken frem til forsommeren 2016.
– Det er absolut ikke noget vi er glade for, men tager man de positive briller på skyldes det jo netop, at flere både nye og eksisterende campister er på vej tilbage til campinglivet og derfor er begyndt at handle campingvogne igen, forklarer Per Højgaard.
Jubilæumsmodel giver ekstra overarbejde
En af årsagerne til det stigende salg hos Adria skal findes i det meget populære Silver Collection jubilæumsprogram, som består af 3 forskellige campingvognsmodeller samt en række autocampere – alle med ekstra udstyr og store besparelser.
Blandt udstyret i nogle af Silver Collection modellerne finder man tagmonteret aircondition der holder vognen kold i sommervarmen. Og så har alle vogne fået eksklusivt sølv-eksteriør mens Adora-modellen i Sliver-programmet også har fået ALDE centralvarme.
Sidste chance – jubilæumskampagne udløber til nytår!
Silver Collection kampagnen ophører dog med udgangen af 2015, og det er derfor ved at være sidste chance hvis man overvejer en jubilæumsvogn.
– Når vi skriver 1. januar 2016 kan vi ikke længere bestille Silver Collection modeller på fabrikken. Det er dermed ved at være sidste chance hvis man vil nå at erhverve sig en af de populære modeller, slutter Per Højgaard.
Allerede nu kan den danske importør se, at man generelt ikke kan være helt så knivskarpe på leverancerne som man ellers har været vant til i mange år.
For nogle modeller vil importørens eget lager dække efterspørgslen, mens andre modeller, som bestilles fra fabrikken, vil kunne opleve forsinkelser.
Der kan dermed ikke gives klart svar på hvilke modeller præcis som påvirkes af forsinkelser men man gør alt for at sikre, at campisterne kan komme på camping i deres nye vogn til tiden.
PREMIEREWEEKEND hos Adria-forhandlere i weekenden
I den kommende weekend afholder landets Adria forhandlere PREMIEREWEEKEND hvor de første af mange Adria-nyheder for sæson 2016 kan ses i udstillingslokalerne.
I weekenden den 19. & 20. september slår landets Adria-forhandlere dørene op for at vise de første spændende nyheder frem fra det Slovenske succesmærke.
Blandt de største nyheder er Adria’s serie af helårsvogne – Alpina – som har fået en komplet forvandling til sæson 2016.
– Alpina-serien er Adria’s bud på en moderne og funktionel vintervogn som har fået hent nyt design, nyt stilfuldt møblement, flere nye indretninger og så er der kommet nye spændende ”gadgets” til, forklarer Per Højgaard fra ADRIA DANMARK.
Blandt det nye udstyr er en Bluetooth controller der overfører din musik eller radio fra smartphone eller tablet til vognens lydsystem.
Der er også ændret i vognens konstruktion – både i det skjulte med Comprex-konstruktionen – men også synligt, blandt andet under bunden, der nu også er i glasfiber.
– Allerede nu kan du se Alpina-indretninger hos nogle af forhandlerne, men der kommer endnu flere til i løbet af efteråret, bebuder Per Højgaard fra ADRIA DANMARK.
Ny lækker Adora til børnefamilien
I den mest solgte serie – Adora – er der også kommet flere nye og spændende tiltag.
En af de mest populære indretninger – 522 UP – er på markedet i en jubilæumsudgavet med ekstra udstyr og til nedsat pris.
Tagmonteret aircondition og ALDE centralvarme er med i den sølvfarvede jubilæumsudgave som går ved tilnavnet SILVER COLLECTION, og prisen for udstyret er nærmest ubegribelig lav.
I samme serie er der kommet en nye lækker indretning til børnefamilien med separat børneafdeling med hjørnesofa/legehjørne samt køjer. Adora 613 PK kan allerede nu ses hos de fleste forhandlere.
Pakken af standardudstyr i Altea-serien er blevet forøget med elevations-sengebund og elektrisk gulvvarme. Og så er der også kommet nyt og smart tekstildesign i hele serien.
Også i Altea-serien er der jubilæumsmodeller at finde – 492 LU er vognen til parret og 542 PK til familien. Her får man en vogn som er suppleret op med både alu-fælge, sølv-eksteriør, aircondition og puder/plaid.
Kig forbi din nærmeste forhandler og tjek nogle af de første nyheder fra Adria i weekenden den 19. & 20. september – du finder nærmeste forhandler på www.adria.dk.
Rundt om 2016-modelprogrammet
Kom med en tur rundt omkring Adria 2016-programmet der byder på både nyt design, nye indretninger, innovativ ny konstruktion, ny lille rejsevogn og meget mere.
Adria’s svar på den ultimative helårsvogn – Alpina-serien – har gennemgået en større forvandling til sæson 2016. Møblementet er nyudviklet, det er stilrent, moderne og i høj kvalitet.
Alpina-serien byder også på nye indretninger hvor 2 af dem giver det bedste fra alle verdner – stort køkken, stor stue / lounge, stort soveværelse med friststående seng og stort badeværelse.
Hele serien er også blevet udstyret med Bluetooth Controller der giver dig mulighed for at afspille det musik du har på din smartphone eller tablet – uden at skulle tilslutte den med kabel. Den smarte gadget er standard i alle Alpina-modeller.
I de største indretninger (de dobbeltakslede) får man også Alde Smart Control med i pakken – fjernbetjening af varmeanlægget fra din smartphone så din campingvogn er varm når du når frem på pladsen.
En anden ny innovation er Adria’s Comprex-konstruktion som for første gang er anvendt på en campingvogn. Det er en kombination af træ, isoleringsmaterialer og forseglingsklodser som tilsammen giver en af markedets bedste konstruktioner.
På samme tid har man valgt at udvide tæthedssikringsordningen fra 5 til 7 år på alle serier bort set fra Aviva.
Altea 4two er en ny lille rejsevogn som følger i kølvandet på sidste års store jubilæumsnyhed – den farvestråelende Altea 4four. Her får man en lille campingvogn på 3,6 meter i en populær indretning taget fra den charmerende Action, og som indeholder det bedste fra Adria’s hånd. Glasfiberkonstruktion, ERGO-badeværelse, Smart-Kitchen med 142 L slimline køleskab og siddegruppe under sky-light ovenlysvinduet.
Vognen er skabt til parret der ønsker en overkommelig vogn, men med de samme funktioner som i en større campingvogn. Og så kan siddegruppen i Altea 4two også reddes ned til en XL-seng med plads til 3 personer.
I den populære Adora-serie er der kommet en ny køjevogns-indretning til – Adora 613 PK. Specielt for modellen er, at børnene har deres helt egen afdeling bagest i vognen, med 3 køjer, garderobe og hyggelig hjørnesiddegruppe.
Udstyrslisten på Altea-serien er også vokset og omfatter nu både elektrisk gulvvarme og elevationssengebund. Og så har serien fået nyt tekstildesign.
På resten af programmet er der foretaget småjusteringer – Action-modeller produceret i sidste halvår af 2015 får nu skørteskinne under vognen – et længe ventet ønske fra campister som sætter fortelt på den lille charmør. Og i Aviva-serien er den største køjevogn – Aviva 563 PT – nu også udstyret med Trumavent blæsevarme mens alle modeller har fået nyt tekstildesign.
Under tilnavnet SILVER COLLECTION har Adria også sat 3 modeller i produktion med eksklusivt ydre og endnu mere standardudstyr. En indretning i Adora-serien er udstyret med Aircondition, ALDE centralvarme samt eksklusivt sølvfarvet ydre. Også to indretninger i Altea har fået aircondition på taget og er blevet suppleret op med pyntepuder og plaid samt det eksklusive sølvfarvede ydre.
Og priserne på SILVER COLLECTION har i anledningen af Adria-fabrikkens 50-års jubilæum også fået en overhaling – Man får mellem udstyr for mellem 24.000 og 38.500 med for en beskeden merpris.
Den STØRSTE nyhed fra Adria nogensinde!
Så bliver det ikke meget større! Adria Alpina er gennemgående forvandlet og forfinet, der er kommet nye indretninger til. Dermed er Alpina-serien den største nyhed i Adria programmet for sæson 2016. Men det er ikke nok – der er nemlig flere store nyheder inden for Alpina.
Den største nyhed ud over at Alpina nu går ind i 2. generation med et forførende lækkert design som kan få selv den mest garvede fremtidsforsker til at se måbende til.
Men det er ikke det eneste. Største nyhed er også en helt ny indretning – Alpina 903 HT – der med sine 9 meters indvendig længde, er den største serieproducerede campingvogn fra Adria’s hånd nogensinde!
– Vi er slet ikke i tvivl om, at den nye 9-meter Alpina vil tiltrække mange fastliggeres opmærksomhed. Hvem ville ikke gerne kunne sætte sig ind i knap 21 kvadratmeter stort luksushjem på hjul hvor alt er overdådigt, spørger Per Højgaard fra Adria Danmark?
Og alt ER stort. Stort lækkert hjørnekøkken i vognens front med både gasbageovn, Smart-kitchen køkkenmodul, størt køleskab og fryser. Og så står man og tilbereder måltiderne som under åben himmel da køkkenet omsluttes af det store sky-light ovenlysvindue. Lækkert!
Siddegruppen er også et kapitel for sig. To lækre sofaer – en “hjørnesofa” og en overforstående sofa, giver den helt rette og hyggelige “lounge-stemning”. Læg mærke til de eksklusive nakkestøtter i formspændt træ.
Få skridt længere nede i vognen træder man ind i børnenes egen afdeling som består af 2 køjesenge og overfor børnenes egen hyggelige siddegruppe hvor de kan slå sig løs. Har man venner med på camping, kan skabet over siddegruppen omdannes til en ekstra køje, og siddegruppen kan reddes ned. Altså plads til 4 poder ad gangen.
Endnu længere tilbage i vognen findes forældresoveværelset som har fået tværstillet og fritstående dobbeltseng.
Bagest i vognen er vognens store badeværelse i hele vognens bredde. Det betyder, at der er blevet plads til separat bruseniche, toilet samt vaske-arrangement med spejle og opbevaring.
For tekniknørderne er der også lækre nye “gadgets” i Alpina. Alle indretninger i serien har nemlig fået Bluetooth-controller der giver mulighed for at streame musik og radio fra smartphone eller tablets.
I indretninger over 7 meters længde er der også kommet ALDE Smart Control til. Her bruger man sin smartphone som fjernbetjening til varmeanlægget hvor man kan tænde eller indstille varmen inden man ankommer til campingpladsen. Smart!
– Adria fabrikken begynder at serieproducere den store vogn i midten af oktober og det betyder, at vi kan fremvise den hos mange af landets forhandlere i starten af november måned, slutter Per Højgaard fra ADRIA DANMARK.
FAKTA:
2016 Alpina 903 HT
- Indvendig længde: 9 meter
- Indvendig bredde: 2,3 meter
- Teltskinne A-mål: 1.355
- Oprindelig vejl. pris: kr. 314.980,-
- Korrigeret vejl. pris pr. 1/1 2016: kr. 316.980,- (p.g.a. udvidelse med slide-out seng)
- Tillæg for læder: kr. +12.000,-
- Kommer til landet: November 2015
ADRIA SILVER COLLECTION
ALDRIG FØR HAR DU FÅET SÅ MEGET MERE ADRIA CAMPINGVOGN FOR FERIEPENGENE!
Tre kampagne modeller – to i Altea-serien og én i Adora. Alle klædt på til tænderne med endnu mere udstyr end nogensinde før. Faktisk så godt udstyret, at du får mellem 24.000 kr. og 38.500 kr. ekstraudstyr med i prisen.
ALTEA 492 LU SILVER COLLECTION
Den mindste af kampagnemodellerne er den populære enkeltsengs-indretning i ALTEA 492 LU der lige akkurat holder sig under 5 meters indvendig længde.
Modellen er indrettet med dejlig rundsiddegruppe i vognens front, køkken og bad midt i vognen, og soveværelse med 2 enkeltsenge samt sengeudtræk så du kan forvandle enkeltsengene til en stor king-size dobbeltseng.
Egenvægt på cirka 1.130 kg. og totalvægt på 1.500 kg. giver dig 370 kg. at gøre godt med, når der skal fyldes udstyr på og i vognen.
Blandt udstyret som er nyt i ALTEA-serien finder komfortudstyr som elevations hovedgærde i forældresengen samt elektrisk gulvvarme.
Prisforskellen mellem en standard Altea 492 LU og SILVER COLLECTION er beskedne 4.000 kr. og for det får du
tagmonteret aircondition, der kan holde vognen kold på de varmeste dage. Og så er der tilføjet hygge inde i vognen i form af plaid og pyntepuder mens alu-fælge og sølvfarvede i-shape dele er med til at give vognen et eksklusivt look udefra.
Vejledende pris er kr. 131.980,- ekskl. leveringsomkostninger.
ALTEA 542 PK SILVER COLLECTION
ALTEA 542 PK er den rummelige køjevogn på 5,4 meter indvendig længde og med plads til mor, far og 2 børn.
I vognens bagende finder du 2 svær-stående køjer sammen med et lille garderobeskab. I vognens bagende er badeværelset også placeret sammen med køkkenet og lige overfor en hyggelig dinette mens vognens forende huser forældresoveværelset.
Egenvægt på cirka 1.210 kg. og totalvægt på 1.500 kg. giver en lasteevne på 290 kg. til udstyr og nips.
Igen er prisforskellen mellem en standard-model og Silver Collection kun på 4.000 kr. og for den beskedne merpris får du Aircondition, plaid og pyntepuder samt alufælge og sølvfarvede i-shape dele på eksteriør-siden.
Vejledende pris er kr. 138.980,- ekskl. leveringsomkostninger.
ADORA 522 UP SILVER COLLECTION
Adora-serien er I forvejen født med en del af det udstyr som Altea-kampagnemodellen byder på i Silver Collection – blandt andet alu-fælge, gulvvarme, elevationssengebund og meget mere.
Indretningen Adora 522 UP hører blandt de mest populære indretninger med lækker rundsiddegruppe i vognens forende – endda med kig til himlen via sky-light ovenlysvinduet. Køkken og garderobe i vognens midte, samt soveværelse med fransk seng og bad i vognens bagende.
I Silver Collection udgaven får man både tagmonteret aircondition og ALDE centralvarmeanlæg med i prisen. Herudover er der emhætte i køkkenet samt 12 volt ladesystem og batteriboks. Også Adora 522 UP Silver Collection er – som navnet afslører – med sølvfarvede i-shape eksteriør, hvilket giver et meget eksklusivt look.
Egenvægt på cirka 1.265 kg. og totalvægt på 1.700 kg. giver en imponerende lasteevne på 435 kg.
Prisforskellen mellem en standard-model og Silver Collection på 10.000 kr. og for den merpris får du Aircondition, ALDE centralvarmeanlæg, emhætte over kogeø i køkkenet, batteriboks og lader til 12v-system samt sølvfarvede i-shape dele på eksteriøret.
Vejledende pris er kr. 169.980,- ekskl. leveringsomkostninger.
SE SILVER COLLECTION HOS FORHANDLEREN I LØBET AF SENSOMMEREN
Der er kommet få eksemplarer til Danmark som allerede nu kan opleves hos nogle af landets ADRIA-forhandlere, men først i løbet af sensommeren vil alle forhandlere kunne fremvise modellerne.
Seneste artikler og pressemeddelelser
- Ny campingvogn – gammel pris? 30. juli 2024
- Ingen EL-autocamper på vej 27. juni 2024
- Adria sender campingvogne på slankekur 26. juni 2023
- Krisen er afblæst: Flot salg af campingvogne på feriemesse! 6. marts 2023
- Adrias største nyhed er på vej til Danmark! 14. september 2022
- Adria har knækket koden: Modelserie går ned i vægt! 4. august 2022
- Dansk producerede split-lagener til elevationssenge 10. september 2021
- Stillingsopslag: LAGER & EKSPEDITIONSMEDARBEJDER (m/k) 25. august 2021
- CAMPINGBRANCHEN HAR ET PROBLEM! 3. august 2021
- NY ADRIA CAMPINGVOGN KOMMER TIL AT FEJE BENENE VÆK UNDER DIG! 19. august 2020
- CAMPINGFORHANDLERNE KAN NÆSTEN IKKE FØLGE MED! 6. maj 2020
- Dansk firma producerer tæpper til Adria campingvogne 13. januar 2020