Ny Alpina: Har aldrig været smukkere!
2013 :: Adria Alpina er trukket i nye ”klæ’er”. Ny front med integrerede bugseringshåndtag, sider med integrerede teltskinner og en velafstemt bagende med blandt andet flotte LED-lygter. Anden generations omfattende facelift af den popu-lære vintervogn har gjort serien smukkere end nogensinde før!
Adria’s flagskib »Alpina« har fået rigtigt godt fat i det danske marked. I dag er 1 ud af 4 solgte Adria en Alpina, og det er ikke uden grund. Prisen for vintervognen er meget attraktiv og niveauet af standardudstyr er nærmest uforskammet højt, hvilket er noget campisterne sætter pris på.
ALDE centralvarme og vandbåren gulvvarme, Seitz vinduer med rigtige vinduesrammer der minimerer kuldebroer, elektronisk styret LED belysning, rigtigt komfur med gasbageovn, elevation i sengene og TV-holder, integreret hjulafdækning m.m. er alt sammen udstyr som vognen er født med og som er indeholdt i den attraktive pris.
Nyt udvendigt design
Til sæson 2013 er Alpina trukket i nye klæ’er. Man kan stadig genkende den karakteristiske vintervogn, men designet er ændret markant.
Både fronten og bagenden på vognen er helt ny med designmæssigt markante linjer, og både baglygter og bugserhåndtag er elegant integreret i konstruktionen der er modul-opbygget.
Baglygterne er et kapitel helt for sig. Lygterne er specialfremstillet til Adria og baseret på LED-teknologien. Specielt for lygten er, at man ikke kan se ”pærerne”, men at lygten er ensartet oplyst. Det gør den ikke kun elegant og eksklusiv at se på, men også rigtig god for trafiksikkerheden.
Fronten og bagenden er opbygget i moduler i materialerne glasfiber og ABS-plast, og det giver en stor fordel hvis uheldet skulle være ude. Man nu ”nøjes” med at udskifte det eller de beskadigede moduler – f.eks. den nederste venstre del hvis man er bakket på noget. Det kan være med til at gøre reparationerne både hurtigere og billigere.
Integreret teltskinne og bugserhåndtag
Også bugserhåndtagene er nye. De er elegant integreret i fronten og bagenden og er med til at give Alpina et elegant og strømlinet look.
Teltskinnen på vognsiden er også ny og flot integreret i vognens side. Det er med til at samle helheden i det nye elegante udseende.
Det hele er piftet op af nye stafferinger der matcher vognens øvrige elegance.
Alpina findes i 8 forskellige indretninger hvoraf de 4 er nye. All-inclusive priserne starter ved kr. 206.980,-.
Adria indtager førstepladsen
Næsten 4 ud af 10 campingvogne der blev solgt i september 2012 var med Adria mærket på bagenden.
Adria nærmest ”sprøjter” vogne ud i Danmark i øjeblikket. Den seneste registreringsstatistik fra campingbranchen viser, at Adria repræsenterer næsten 40 % af salget i øjeblikket hvilket er noget af et særsyn.
– Hos Adria er vi kommet rigtigt godt fra start. Selv om den første måned i sæson 2013 for branchen som helhed viser en svag tilbagegang, er Adria langt foran på salgssiden målt i forhold til samme periode sidste år, forklarer Per Højgaard fra ADRIA DANMARK.
I den første måned er Adrias salg gået 30 % frem i forhold til samme periode sidste år, og set i et helhedsbillede, hvor markedet går 7,6 % tilbage betyder det, at markeds¬andelen for den første måned af sæson 2013 er vokset fra 23,9 % sidste år, til godt 37 % i år.
Og Adria’s kort for 2013 er da også rigtigt gode. Med den nye ekstravagante verdens¬nyhed ”Astella Glam” – der i branchen betegnes som den nok største nyhed i 2013 – samt 2. generation af den ekstravagante luksusvogn ”Alpina”, står Adria rigtigt stærkt.
Nej tak til tungt og storblomstret tysk design
En del af Adria’s succes skal findes i designet. Igennem mange år har man nemlig satset på det skandinaviske look, og det går rent ind hos kunderne som fravælger de traditionelt tunge og storblomstrede designs fra engelske og tyske producenter.
– Når man vælger et udgangspunkt der er stilrent og neutralt, giver man også kunden mulighed for selv at sætte præg på sin campingvogn – f.eks. ved at pynte op med puder eller en frugtskål i pang-farver. Det er sværere når campingvognens tekstil i forvejen er spraglet eller holdt i bestemte farver, forklarer Per Højgaard.
Tager man det stilrene design og kombinerer det med Adria’s All-inclusive koncept, får kunden ikke kun en flot vogn, men også mere standardudstyr end ved noget andet mærke i den samme prisklasse.
Bredere program end nogensinde før
Modelprogrammet for Adria i 2013 spænder også bredere end nogensinde før – man kan vælge alt lige fra den lille lette rejsevogn til 2, eller den store luksuriøse vintervogn til storfamilien.
– Og priserne starter ved bare 94.980,- kr. slutter Per Højgaard fra ADRIA DANMARK.
Oplev nyhederne fra Adria til åbent hus i weekenden 27.-28. oktober. Find vej til den nærmeste forhandler, og læs mere om Adria på www.adria.dk.
Adria sætter nye standarder for hvor glamourøst camping kan blive!
Vi siger det kort: Adria’s første nyhed for sæson 2013 sætter helt nye standarder for hvor glamourøst camping kan blive – velkommen til »Astella Glam edition«!
Navnet »Astella Glam« afslører, at her er tale om noget helt specielt. ”Astella” navnet er en modifikation af det latinske ord ”Stella” som betyder stjerne, mens ”Glam” er en forkortelse af det stadigt voksende ferie‐fænomen ”Glamping”.
I manges ører er ”Glamping” noget nyt og ukendt, men på trods af det bliver det stadig mere og mere populært hos specielt vore engelsktalende venner. I korte træk betyder det, at man fravælger ”pakkeferierne” og i stedet oplever verdens vilde natur på egen hånd – dog uden at give afkald på den komfort og luksus som det moderne byliv tilbyder os. Og netop hér kommer den nye Astella Glam edition ind i billedet!
Fyldt med lækre og luksuriøse detaljer
Når du træder indenfor i Astella Glam Edition fornemmer du straks at dette er en campingvogn i særklasse. Eksotisk flammende træsort, høj siddekomfort og loungestemning, nyindrettet køkken med helt nye løsninger og indretninger, samt en soveafdeling der er indbegrebet af luksus og komfort.
Der er ikke sparet på noget i den nye Astella Glam Edition, og det bevidner også de små lækre detaljer rundt omkring i vognen.
I soveafdelingen er gavlen beklædt med handskeblødt læder og kromlister sammen med den integrerede sengelampe. Også sengerammen er beklædt med den eksklusive læder.
Lounge i læder og med kvalitetslyd fra BOSE
Som hos andre modelserier fra Adria er der også integreret lydanlæg, men også her har man valgt at forkæle ørene lidt ekstra med en komplet BOSE løsning.
Ekstravagancen mærkes også i siddeafdelingen – eller loungen om du vil. Man slænger sig i det handskebløde læder, og det justerbare bord på søjlestativ giver ekstra god benplads og masser af indstillingsmuligheder. Bordpladen er holdt i den eksklusive træsort med højglans overflade og bløde afrundede kanter.
Markedets bedste campingkøkken!
Astella Glam Edition introduceres i 2 forskellige indretninger hvoraf den ene – 663 HT tilbyder markedets største og mest velproportionerede køkken! Hertil kommer et nyt gennemtænkt arrangement med vask og kogeø holdt i designmæssigt rene linjer.
Filosofien bag det nye køkken har været at maksimere arbejdspladsen ved at samle den centralt i den forreste del af køkkenet. Også køkkenskufferne har fået ny indretning med bedre pladsudnyttelse. Nu kan man dele skuffer og skabe op så køkkenredskaber, tallerkener, kopper står fast på deres vante pladser – også efter køreturen.
Stadig med al den velkendte luksus
Ud over al den nye ekstravagance, er Astella Glam Edition naturligvis ikke blevet snydt for den velkendte luksus som har kendetegnet Adria igennem mange år. Varmen leveres fortsat af ALDE centralvarmeanlægget og lyskilderne er i stor udstrækning af den energibesparende LED‐type ‐ placeret så det giver stemningsfyldt belysning i hele vognen.
Nyt eksklusivt ydre
Også ude distancerer Astella Glam Edition fra sidste sæsons standard Astella med en helt ny modulopbygget front og bagende. Elegante baglygter med fluorescerende LED er specialfremstillet til ADRIA mens integrerede bugseringshåndtag er designmæssigt integreret i den nye løsning.
Alt i alt har ADRIA skabt en campingvogn der sætter nye standarder for, hvor luksuriøst camping kan blive, og et godt udgangspunkt for den moderne og kvalitetsbevidste campist.
Adria Astella Glam Edition får verdenspremiere ved Europas største campingmesse i Düsseldorff i slutningen af august, men vil kunne opleves hos forhandlere i Danmark allerede i løbet af sensommeren.
Seneste artikler og pressemeddelelser
- Ny campingvogn – gammel pris? 30. juli 2024
- Ingen EL-autocamper på vej 27. juni 2024
- Adria sender campingvogne på slankekur 26. juni 2023
- Krisen er afblæst: Flot salg af campingvogne på feriemesse! 6. marts 2023
- Adrias største nyhed er på vej til Danmark! 14. september 2022
- Adria har knækket koden: Modelserie går ned i vægt! 4. august 2022
- Dansk producerede split-lagener til elevationssenge 10. september 2021
- Stillingsopslag: LAGER & EKSPEDITIONSMEDARBEJDER (m/k) 25. august 2021
- CAMPINGBRANCHEN HAR ET PROBLEM! 3. august 2021
- NY ADRIA CAMPINGVOGN KOMMER TIL AT FEJE BENENE VÆK UNDER DIG! 19. august 2020
- CAMPINGFORHANDLERNE KAN NÆSTEN IKKE FØLGE MED! 6. maj 2020
- Dansk firma producerer tæpper til Adria campingvogne 13. januar 2020