Browsing articles by " admin"

PLETSKUD SENDER ADRIA PÅ OVERARBEJDE!

okt 28, 2015   //   by admin   //   2016, Pressemeddelelser sæson 2016  //  Kommentarer lukket til PLETSKUD SENDER ADRIA PÅ OVERARBEJDE!

Ved udgangen af 2015 udløber Adria’s jubilæumstilbud under navnet ”Silver Collection”. Dermed er det ved at være sidste chance hvis man vil sikre sig en af de attraktive og udstyrsrige modeller.

all_all_content-library_P2_Adria Mobil_factory

Det er gået rigtigt stærkt hos Adria-fabrikken i 50-års jubilæumsåret, hvilket måske nok er lidt selvforskyldt. Man har brugt kriseårene til at videreudvikle, forfine og forny alle serier af campingvogne og autocampere, og det har ikke alene givet øget salg men også bragt mærket op i toppen af den europæiske campingindustri.

Det stigende salg kan også mærkes i fabrikkens produktionslokaler der kortvarigt er blevet udfordret på produktionskapaciteten.

foto-AndrejMatic-147_30% stigning skaber travlhed hos Adria

– Salget af campingvogne og autocampere har været ekstraordinært højt i jubilæumsåret. Vi har haft en ordrefremgang på mere end 30% på europæisk plan og den samlede produktion på Adria-fabrikken er gået fra 9.500 til 11.500 enheder, fortæller Per Højgaard fra ADRIA DANMARK.

Selv om fabrikken har foretaget flere justeringer for at imødegå det stigende antal bestillinger – blandt andet ansat medarbejdere over flere gange – vil der være forskydninger i leverancerne fra fabrikken frem til forsommeren 2016.

– Det er absolut ikke noget vi er glade for, men tager man de positive briller på skyldes det jo netop, at flere både nye og eksisterende campister er på vej tilbage til campinglivet og derfor er begyndt at handle campingvogne igen, forklarer Per Højgaard.

Jubilæumsmodel giver ekstra overarbejde

En af årsagerne til det stigende salg hos Adria skal findes i det meget populære Silver Collection jubilæumsprogram, som består af 3 forskellige campingvognsmodeller samt en række autocampere – alle med ekstra udstyr og store besparelser.

Blandt udstyret i nogle af Silver Collection modellerne finder man tagmonteret aircondition der holder vognen kold i sommervarmen. Og så har alle vogne fået eksklusivt sølv-eksteriør mens Adora-modellen i Sliver-programmet også har fået ALDE centralvarme.

Sidste chance – jubilæumskampagne udløber til nytår!

Silver Collection kampagnen ophører dog med udgangen af 2015, og det er derfor ved at være sidste chance hvis man overvejer en jubilæumsvogn.

– Når vi skriver 1. januar 2016 kan vi ikke længere bestille Silver Collection modeller på fabrikken. Det er dermed ved at være sidste chance hvis man vil nå at erhverve sig en af de populære modeller, slutter Per Højgaard.

foto-AndrejMatic-62_Allerede nu kan den danske importør se, at man generelt ikke kan være helt så knivskarpe på leverancerne som man ellers har været vant til i mange år.
For nogle modeller vil importørens eget lager dække efterspørgslen, mens andre modeller, som bestilles fra fabrikken, vil kunne opleve forsinkelser.
Der kan dermed ikke gives klart svar på hvilke modeller præcis som påvirkes af forsinkelser men man gør alt for at sikre, at campisterne kan komme på camping i deres nye vogn til tiden.

PREMIEREWEEKEND hos Adria-forhandlere i weekenden

sep 11, 2015   //   by admin   //   2016  //  Kommentarer lukket til PREMIEREWEEKEND hos Adria-forhandlere i weekenden

I den kommende weekend afholder landets Adria forhandlere PREMIEREWEEKEND hvor de første af mange Adria-nyheder for sæson 2016 kan ses i udstillingslokalerne.

01

I weekenden den 19. & 20. september slår landets Adria-forhandlere dørene op for at vise de første spændende nyheder frem fra det Slovenske succesmærke.

Blandt de største nyheder er Adria’s serie af helårsvogne – Alpina – som har fået en komplet forvandling til sæson 2016.

– Alpina-serien er Adria’s bud på en moderne og funktionel vintervogn som har fået hent nyt design, nyt stilfuldt møblement, flere nye indretninger og så er der kommet nye spændende ”gadgets” til, forklarer Per Højgaard fra ADRIA DANMARK.

Blandt det nye udstyr er en Bluetooth controller der overfører din musik eller radio fra smartphone eller tablet til vognens lydsystem.

ComprexDer er også ændret i vognens konstruktion – både i det skjulte med Comprex-konstruktionen – men også synligt, blandt andet under bunden, der nu også er i glasfiber.

– Allerede nu kan du se Alpina-indretninger hos nogle af forhandlerne, men der kommer endnu flere til i løbet af efteråret, bebuder Per Højgaard fra ADRIA DANMARK.

Ny lækker Adora til børnefamilien
I den mest solgte serie – Adora – er der også kommet flere nye og spændende tiltag.

En af de mest populære indretninger – 522 UP – er på markedet i en jubilæumsudgavet med ekstra udstyr og til nedsat pris.

Tagmonteret aircondition og ALDE centralvarme er med i den sølvfarvede jubilæumsudgave som går ved tilnavnet SILVER COLLECTION, og prisen for udstyret er nærmest ubegribelig lav.

I samme serie er der kommet en nye lækker indretning til børnefamilien med separat børneafdeling med hjørnesofa/legehjørne samt køjer. Adora 613 PK kan allerede nu ses hos de fleste forhandlere.

Pakken af standardudstyr i Altea-serien er blevet forøget med elevations-sengebund og elektrisk gulvvarme. Og så er der også kommet nyt og smart tekstildesign i hele serien.

Også i Altea-serien er der jubilæumsmodeller at finde – 492 LU er vognen til parret og 542 PK til familien. Her får man en vogn som er suppleret op med både alu-fælge, sølv-eksteriør, aircondition og puder/plaid.

Kig forbi din nærmeste forhandler og tjek nogle af de første nyheder fra Adria i weekenden den 19. & 20. september – du finder nærmeste forhandler på www.adria.dk.

Rundt om 2016-modelprogrammet

sep 9, 2015   //   by admin   //   2016  //  Kommentarer lukket til Rundt om 2016-modelprogrammet

Kom med en tur rundt omkring Adria 2016-programmet der byder på både nyt design, nye indretninger, innovativ ny konstruktion, ny lille rejsevogn og meget mere.

01

Adria’s svar på den ultimative helårsvogn – Alpina-serien – har gennemgået en større forvandling til sæson 2016. Møblementet er nyudviklet, det er stilrent, moderne og i høj kvalitet.
Alpina-serien byder også på nye indretninger hvor 2 af dem giver det bedste fra alle verdner – stort køkken, stor stue / lounge, stort soveværelse med friststående seng og stort badeværelse.

Hele serien er også blevet udstyret med Bluetooth Controller der giver dig mulighed for at afspille det musik du har på din smartphone eller tablet – uden at skulle tilslutte den med kabel. Den smarte gadget er standard i alle Alpina-modeller.

Alpina_753 UP_JMF_8674-Edit

I de største indretninger (de dobbeltakslede) får man også Alde Smart Control med i pakken – fjernbetjening af varmeanlægget fra din smartphone så din campingvogn er varm når du når frem på pladsen.

En anden ny innovation er Adria’s Comprex-konstruktion som for første gang er anvendt på en campingvogn. Det er en kombination af træ, isoleringsmaterialer og forseglingsklodser som tilsammen giver en af markedets bedste konstruktioner.

Comprex

På samme tid har man valgt at udvide tæthedssikringsordningen fra 5 til 7 år på alle serier bort set fra Aviva.

Altea 4two er en ny lille rejsevogn som følger i kølvandet på sidste års store jubilæumsnyhed – den farvestråelende Altea 4four. Her får man en lille campingvogn på 3,6 meter i en populær indretning taget fra den charmerende Action, og som indeholder det bedste fra Adria’s hånd. Glasfiberkonstruktion, ERGO-badeværelse, Smart-Kitchen med 142 L slimline køleskab og siddegruppe under sky-light ovenlysvinduet.

Vognen er skabt til parret der ønsker en overkommelig vogn, men med de samme funktioner som i en større campingvogn. Og så kan siddegruppen i Altea 4two også reddes ned til en XL-seng med plads til 3 personer.

am_2016_caravans_Adora_116_ADORA_613_PK_children's_corner_JMF_1102

I den populære Adora-serie er der kommet en ny køjevogns-indretning til – Adora 613 PK. Specielt for modellen er, at børnene har deres helt egen afdeling bagest i vognen, med 3 køjer, garderobe og hyggelig hjørnesiddegruppe.

8_ALTEA_542_PK_SILVER_50_Y_interior_4BC3382

Udstyrslisten på Altea-serien er også vokset og omfatter nu både elektrisk gulvvarme og elevationssengebund. Og så har serien fået nyt tekstildesign.

På resten af programmet er der foretaget småjusteringer – Action-modeller produceret i sidste halvår af 2015 får nu skørteskinne under vognen – et længe ventet ønske fra campister som sætter fortelt på den lille charmør. Og i Aviva-serien er den største køjevogn – Aviva 563 PT – nu også udstyret med Trumavent blæsevarme mens alle modeller har fået nyt tekstildesign.

Under tilnavnet SILVER COLLECTION har Adria også sat 3 modeller i produktion med eksklusivt ydre og endnu mere standardudstyr. En indretning i Adora-serien er udstyret med Aircondition, ALDE centralvarme samt eksklusivt sølvfarvet ydre. Også to indretninger i Altea har fået aircondition på taget og er blevet suppleret op med pyntepuder og plaid samt det eksklusive sølvfarvede ydre.

Adora_522_view_2

Og priserne på SILVER COLLECTION har i anledningen af Adria-fabrikkens 50-års jubilæum også fået en overhaling – Man får mellem udstyr for mellem 24.000 og 38.500 med for en beskeden merpris.

Den STØRSTE nyhed fra Adria nogensinde!

aug 12, 2015   //   by admin   //   2016  //  Kommentarer lukket til Den STØRSTE nyhed fra Adria nogensinde!

Så bliver det ikke meget større! Adria Alpina er gennemgående forvandlet og forfinet, der er kommet nye indretninger til. Dermed er Alpina-serien den største nyhed i Adria programmet for sæson 2016. Men det er ikke nok – der er nemlig flere store nyheder inden for Alpina.

01

Den største nyhed ud over at Alpina nu går ind i 2. generation med et forførende lækkert design som kan få selv den mest garvede fremtidsforsker til at se måbende til.

Men det er ikke det eneste. Største nyhed er også en helt ny indretning – Alpina 903 HT – der med sine 9 meters indvendig længde, er den største serieproducerede campingvogn fra Adria’s hånd nogensinde!

05

– Vi er slet ikke i tvivl om, at den nye 9-meter Alpina vil tiltrække mange fastliggeres opmærksomhed. Hvem ville ikke gerne kunne sætte sig ind i knap 21 kvadratmeter stort luksushjem på hjul hvor alt er overdådigt, spørger Per Højgaard fra Adria Danmark?

03

Og alt ER stort. Stort lækkert hjørnekøkken i vognens front med både gasbageovn, Smart-kitchen køkkenmodul, størt køleskab og fryser. Og så står man og tilbereder måltiderne som under åben himmel da køkkenet omsluttes af det store sky-light ovenlysvindue. Lækkert!

09

06

Siddegruppen er også et kapitel for sig. To lækre sofaer – en “hjørnesofa” og en overforstående sofa, giver den helt rette og hyggelige “lounge-stemning”. Læg mærke til de eksklusive nakkestøtter i formspændt træ.

05

Få skridt længere nede i vognen træder man ind i børnenes egen afdeling som består af 2 køjesenge og overfor børnenes egen hyggelige siddegruppe hvor de kan slå sig løs. Har man venner med på camping, kan skabet over siddegruppen omdannes til en ekstra køje, og siddegruppen kan reddes ned. Altså plads til 4 poder ad gangen.

04

02

Endnu længere tilbage i vognen findes forældresoveværelset som har fået tværstillet og fritstående dobbeltseng.

10

Bagest i vognen er vognens store badeværelse i hele vognens bredde. Det betyder, at der er blevet plads til separat bruseniche, toilet samt vaske-arrangement med spejle og opbevaring.

Alpina_753 UP_JMF_8674-Edit

For tekniknørderne er der også lækre nye “gadgets” i Alpina. Alle indretninger i serien har nemlig fået Bluetooth-controller der giver mulighed for at streame musik og radio fra smartphone eller tablets.

I indretninger over 7 meters længde er der også kommet ALDE Smart Control til. Her bruger man sin smartphone som fjernbetjening til varmeanlægget hvor man kan tænde eller indstille varmen  inden man ankommer til campingpladsen. Smart!

– Adria fabrikken begynder at serieproducere den store vogn i midten af oktober og det betyder, at vi kan fremvise den hos mange af landets forhandlere i starten af november måned, slutter Per Højgaard fra ADRIA DANMARK.

FAKTA:

2016 Alpina 903 HT

  • Indvendig længde: 9 meter
  • Indvendig bredde: 2,3 meter
  • Teltskinne A-mål: 1.355
  • Oprindelig vejl. pris: kr. 314.980,-
  • Korrigeret vejl. pris pr. 1/1 2016: kr. 316.980,- (p.g.a. udvidelse med slide-out seng)
  • Tillæg for læder: kr. +12.000,-
  • Kommer til landet: November 2015

ADRIA SILVER COLLECTION

jul 15, 2015   //   by admin   //   2016  //  Kommentarer lukket til ADRIA SILVER COLLECTION

ALDRIG FØR HAR DU FÅET SÅ MEGET MERE ADRIA CAMPINGVOGN FOR FERIEPENGENE!

Tre kampagne modeller – to i Altea-serien og én i Adora. Alle klædt på til tænderne med endnu mere udstyr end nogensinde før. Faktisk så godt udstyret, at du får mellem 24.000 kr. og 38.500 kr. ekstraudstyr med i prisen.

ALTEA 492 LU SILVER COLLECTION8_ALTEA_542_PK_SILVER_50_Y_interior_4BC3382
Den mindste af kampagnemodellerne er den populære enkeltsengs-indretning i ALTEA 492 LU der lige akkurat holder sig under 5 meters indvendig længde.
Modellen er indrettet med dejlig rundsiddegruppe i vognens front, køkken og bad midt i vognen, og soveværelse med 2 enkeltsenge samt sengeudtræk så du kan forvandle enkeltsengene til en stor king-size dobbeltseng.

Egenvægt på cirka 1.130 kg. og totalvægt på 1.500 kg. giver dig 370 kg. at gøre godt med, når der skal fyldes udstyr på og i vognen.

Blandt udstyret som er nyt i ALTEA-serien finder komfortudstyr som elevations hovedgærde i forældresengen samt elektrisk gulvvarme.

Prisforskellen mellem en standard Altea 492 LU og SILVER COLLECTION er beskedne 4.000 kr. og for det får du
tagmonteret aircondition, der kan holde vognen kold på de varmeste dage. Og så er der tilføjet hygge inde i vognen i form af plaid og pyntepuder mens alu-fælge og sølvfarvede i-shape dele er med til at give vognen et eksklusivt look udefra.

Vejledende pris er kr. 131.980,- ekskl. leveringsomkostninger.

ALTEA 542 PK SILVER COLLECTION4_ALTEA_542_PK_SILVER_50_Y_side_front_BC3373
ALTEA 542 PK er den rummelige køjevogn på 5,4 meter indvendig længde og med plads til mor, far og 2 børn.
I vognens bagende finder du 2 svær-stående køjer sammen med et lille garderobeskab. I vognens bagende er badeværelset også placeret sammen med køkkenet og lige overfor en hyggelig dinette mens vognens forende huser forældresoveværelset.

Egenvægt på cirka 1.210 kg. og totalvægt på 1.500 kg. giver en lasteevne på 290 kg. til udstyr og nips.

Igen er prisforskellen mellem en standard-model og Silver Collection kun på 4.000 kr. og for den beskedne merpris får du Aircondition, plaid og pyntepuder samt alufælge og sølvfarvede i-shape dele på eksteriør-siden.

Vejledende pris er kr. 138.980,- ekskl. leveringsomkostninger.

ADORA 522 UP SILVER COLLECTIONAdora_522_view_2
Adora-serien er I forvejen født med en del af det udstyr som Altea-kampagnemodellen byder på i Silver Collection – blandt andet alu-fælge, gulvvarme, elevationssengebund og meget mere.

Indretningen Adora 522 UP hører blandt de mest populære indretninger med lækker rundsiddegruppe i vognens forende – endda med kig til himlen via sky-light ovenlysvinduet. Køkken og garderobe i vognens midte, samt soveværelse med fransk seng og bad i vognens bagende.

I Silver Collection udgaven får man både tagmonteret aircondition og ALDE centralvarmeanlæg med i prisen. Herudover er der emhætte i køkkenet samt 12 volt ladesystem og batteriboks. Også Adora 522 UP Silver Collection er – som navnet afslører – med sølvfarvede i-shape eksteriør, hvilket giver et meget eksklusivt look.

Egenvægt på cirka 1.265 kg. og totalvægt på 1.700 kg. giver en imponerende lasteevne på 435 kg.

Prisforskellen mellem en standard-model og Silver Collection på 10.000 kr. og for den merpris får du Aircondition, ALDE centralvarmeanlæg, emhætte over kogeø i køkkenet, batteriboks og lader til 12v-system samt sølvfarvede i-shape dele på eksteriøret.

Vejledende pris er kr. 169.980,- ekskl. leveringsomkostninger.

SE SILVER COLLECTION HOS FORHANDLEREN I LØBET AF SENSOMMEREN
Der er kommet få eksemplarer til Danmark som allerede nu kan opleves hos nogle af landets ADRIA-forhandlere, men først i løbet af sensommeren vil alle forhandlere kunne fremvise modellerne.

ØGET FORSPRING TIL ADRIA MED NY ALPINA!

jun 3, 2015   //   by admin   //   Pressemeddelelser sæson 2016  //  Kommentarer lukket til ØGET FORSPRING TIL ADRIA MED NY ALPINA!

Design-teamet på Europas mest innovative caravan-fabrik har gjort det igen! De skyder 2016-sæsonen i gang med et mesterstykke af en campingvogn. Dermed sættes der tykke streger under, hvorfor ADRIA er nummer ét – ikke bare i Danmark, men i en lang række europæiske lande.

Alpina_753 UP_JMF_8660-Edit

Værsgo’… Her er den endelig! Campingvognen de fleste campister drømmer om og har gået og sukket efter i alle kriseårene hvor de fleste producenter har skruet ned for udviklings-blusset.
Den nye Alpina er banebrydende ny i sit design… Den har fået fuldstændig nyt møblement… Masser af lækre og eksklusive detaljer… Og så er den – som altid – fyldt til bristepunktet med udstyr fra fødslen…

Alpina_753 UP_JMF_8669-Edit-EditSTØRSTE NYHED FRA ADRIA I JUBILÆUMSÅRET
Den nye Alpina bliver på samme tid den største nyhed man kommer til at se fra den innovative slovenske producent i denne sæson. Og der er virkelig lagt i kakkelovnen set i det designmæssige perspektiv.

– Både i det skjulte samt ude og inde er Alpina gennemgribende ny, fortæller Per Højgaard fra ADRIA DANMARK. Udvendigt dominerer ”Sky-light” ovenlysvinduet i vognens front og lader lyset strømme ind i den eksklusive vogn. En løsning som er hentet i Adora-serien for sæson 2015 og som har taget danskerne med storm.

Der er kommet helt nyt møblement til og masser af lækre indirekte og stemningsfyldte lysdetaljer. De er med til at sætte den hyggelige stemning når feriedagen går på hæld og dagens indtryk snakkes igennem over varm kakao, eller et glas rødvin under sky-light vinduet med udsigt til aftenhimlen.

Alpina 663 HT_4BC4516-EditDET NÆRMESTE DU KAN KOMME EN LIEBHAVERCAMPINGVOGN!
Overalt finder man detaljer som giver det ekstra touch som man ellers kun oplever på et 5-stjernet luksushotel eller i en liebhaverbolig.
– Siddegruppen og sengerammer er eksklusivt beklædt med tekstil ligesom væggen i soveværelset er opbygget i bedste luksus-stil som en luksuriøs sengegavl med stof og chrom-detaljer uddyber Per Højgaard fra den danske ADRIA importør.
Og så er nakkestøtterne i siddegruppen udført i formspændt ædeltræ og er stilrent beklædt med tekstil.

BLUETOOTH MUSIK OG FJERNBETJENT VARMEANLÆG
På mange måder går Alpina også teknologisk ind i en ny æra. Dels er der USB-stik til opladning af f.eks. mobiltelefoner, og dels er der kommet nye og spændende gadgets til.

Alpina_753 UP_JMF_8674-EditALDE Smart Control er standard i de dobbelt-akslede Alpina’er – vogne som typisk benyttes af fastliggere. Med Smart Control kan du fjernbetjene dit ALDE varmeanlæg fra din smartphone så vognen er varm når du ankommer til pladsen.

En anden ny gadget i Alpina er en Bluetooth-media controller som du kobler din smartphone eller tablet op mod. Herefter kan du ”streame” din musik fra telefonen eller høre online-radio m.m.

NYE INDRETNINGER
Med de mange fornyelser kommer også nye indretninger mens andre indretninger udgår.

Flere af de nye indretninger er kommet til på baggrund af forslag fra den Danske importør, blandt andet den største vogn i serien – en 9-meter køjevogn. Her får man både stort køkken, stort badeværelse, stor siddegruppe, stor børneafdeling med separat børneafdeling og meget mere.
Men også i 6,6 meter klassen er der kommet en ny og spændende indretning til hvor det efterspurgte store køkken er en realitet.

Se Alpina hos forhandleren i slutningen af Juli
Allerede fra slutningen af Juli kan du opleve den nye Alpina hos mange af de danske forhandlere. Priser og specifikationer på Alpina-programmet offentliggøres sammen med hjemkomsten af vognene til Danmark.

 


BILLEDER

Klik for at se billedet i fuld opløsning ELLER højreklik på linket og vælg “Gem billede som…”  for at gemme.


ADRIA tyvstarter 2016-sæson med “Hul-i-hovedet” priser!

maj 13, 2015   //   by admin   //   Pressemeddelelser sæson 2016  //  Kommentarer lukket til ADRIA tyvstarter 2016-sæson med “Hul-i-hovedet” priser!

Selv om Adria er proppet med udstyr fra fødslen, tyvstarter man allerede nu næste års sæson med hele 3 nyheder der kan få selv den allermest udstyrsglade campist til at savle. Og prisen – den er nærmest hul i hovedet!

8_ALTEA_542_PK_SILVER_50_Y_interior_4BC3382

Tyvstart! I forbindelse med Adria fabrikkens 50-års jubilæum, sender Adria allerede nu de første 2016-nyheder i handlen under navnet ”Silver edition”.
Det er blevet til 3 forskellige kampagne-modeller – to i Altea-serien og en i Adora-serien som alle kan kendes på det sølvfarvet ydre.

Kigger man ind i vognene vil man opdage, at der er kommet endnu mere udstyr til på trods af, at Adria allerede hører til de bedst standardudstyrede vogne på markedet.

Altea med gulvvarme og aircondition4_ALTEA_542_PK_SILVER_50_Y_side_front_BC3373
Altea serien byder på 2 kampagnemodeller – egoistvognen Altea 492 LU med enkeltsenge og rundsiddegruppe samt køjevognen Altea 542 PK med fast dobbeltseng og 2 køjer.

– Vi har puttet endnu mere udstyr i de nye kampagnemodeller – blandt andet tagmonteret aircondition fra Dometic, smarte alufælge der matcher det sølvfarvede ydre mens vognen også har fået puder, plaid, elektrisk gulvvarme og elevationssengebunde.

Alt dette udstyr til trods forventes prisen kun at stige med beskedne 5.000 kr. i forhold til den pris vi kender i dag. Med andre ord et rigtigt godt tilbud!

Adora med centralvarme og aircondition
I Adora-serien finder man indretningen Adora 522 UP blandt kampagne¬modellerne – indrettet med dejlig dobbeltseng og lys og lækker rundsiddegruppe. Modellen hører blandt de bedst sælgende i Adora-serien.

Med ”SilAdora_522_view_2ver edition” kampagnemodellen får man det populære ALDE centralvarmesystem som forsyner vognen med behagelig varme via det vandbårne system. Sammen med dette følger også batteriboks og lader således det eneste du skal gøre for at være uafhængig af strøm, er at isætte batteri i vognen.
På taget er også monteret Dometic aircondition så du kan holde temperaturen nede på de allervarmeste dage.

Begrænset antal
– Jubilæumsmodellerne produceres i et begrænset antal, så man skal ikke vente for længe hvis man vil have fat i en af de lækre vogne, slutter Per Højgaard fra ADRIA DANMARK.

Selv om man både får ALDE centralvarme og aircondition m.m., forventes prisen kun at stige med ca. 10.000 kr.

Kampagnemodellerne kan allerede nu bestilles hos forhandlerne med mulighed for levering af flere af modellerne allerede i den sidste halvdel af juli.

 


BILLEDER


KRYDSILD: 5 skarpe til Adria importøren!

mar 12, 2015   //   by admin   //   2015  //  Kommentarer lukket til KRYDSILD: 5 skarpe til Adria importøren!

I stedet for at begrænse og skære ind til benet, har Adria været både innovative og fremadstormene i kriseårene og det har givet mærket en nærmest eksplosiv succes. Men hvad er hemmeligheden bag succes’en? Vi har stillet 5 skarpe spørgsmål til den nærmeste forbindelse til Adria fabrikken, nemlig Adria importøren.

Som datterselskab af Adria fabrikken er Adria Danmark er nærmeste til at løfte sløret for Adria’s store succes i øjeblikket. Vi har stillet 5 skarpe spørgsmål til importøren.

FB magasin03

SPØRGSMÅL: Adria har vist at de har fingeren på pulsen med hensyn til campisternes smag og ønsker – hvordan er Adria blevet så dygtige til det?
SVAR: Formlen er egentlig ganske simpel: Mennesket er udstyret med 2 ører men kun 1 mund. Det betyder, at man skal lytte dobbelt så meget som man skal tale.
Adria har altid været utroligt dygtige til at bruge ørerne og tilpasse produkterne så de opfylder de ønsker og krav campisterne har. Det har man baseret en stor del af udviklingen og designet på – og mange års praksis har gjort Adria utroligt dygtige til det.

SPØRGSMÅL: Igennem kriseårene har Adria fremvist mange nyheder. Hvilke af dem er I selv mest stolte af?
SVAR:Vi har distanceret os fra mange af konkurrenterne ved i stedet for at spare og nedskære simpelthen at skrue op for udviklingen og udvise ekstra stor flid og opfindsomhed. Det er der kommet mange både store og mindre genialiteter ud af.
Blandt de mindre innovationer er den integrerede hjulafdækning, vinduer i fladt design, Adrias eget ERGO badeværelse i 3-2-1 løsning (3 funktioner i 2 moduler på 1 kvadratmeter) samt Adria Smart Kitchen der optimerer arbejdspladsen i køkkenet. Alle er detaljer som kun findes på en Adria og derfor gør vognene unikke.
Af større innovationer er blandt andet designer-campingvognen »Astella Glam« der har løftet interiørdesign og funktionalitet til et helt andet niveau. Selv efter flere år på markedet får den fortsat folk til at spærre øjnene op. Flere af de elementer som er opfundet til Astella-serien er siden overført til det øvrige modelprogram i tilrettede versioner.

SPØRGSMÅL: Hvorfor tror I at Adria har større markedsandel i Danmark i forhold til andre Europæiske lande?
SVAR: Igen mener vi at svaret er ligetil: Selvfølgelig skal produktet falde i kundernes smag og kvaliteten skal være i orden. Herudover Vi er – som den eneste på det danske marked – lagerførende. Det betyder, at vi i de fleste tilfælde kan levere vognen til forhandleren og dermed kunden med ganske kort varsel.
Lageret er kun muligt hos Adria fordi vi kører ”All-inclusive” konceptet. I stedet for at gøre som de fleste andre campingvogns-mærker nemlig at give kunden en bred palette af valgmuligheder og dertilhørende priser, gør Adria i Danmark det modsatte. Vi har sammensat Adria vognene med det mest populære udstyr, skandinavisk design og farve valg.
Derfor er der kun én model og dermed kun én pris på f.eks. en bestemt køje-indretning. Det er noget campisterne nemt kan forholde sig til og som hurtigt giver overblik over om det er en vogn der holder sig indenfor feriebudgettet.
Til gengæld kan det være med sved på panden hos os som importør, for opgaven med at sammensætte den rigtige vogn er en stor udfordring – og for at ramme rigtigt skal vi vide hvad kunderne ønsker – igen en udfordring som sætter de 2 ører på arbejde.
En sidste væsentlig grund er en kombination af attraktiv prissætning og høj kvalitet – altså meget for pengene. Vi benytter de bedste materialer, f.eks. glasfiber som giver flere fordele som f.eks. højere stabilitet, minimal risiko for haglskader og så undgår du “Bilka-buler”.

SPØRGSMÅL: Hvad består Jeres opgave i som importør – altså ud over at håndtere salg af vogne til forhandlerne?
SVAR: Ud over det arbejde der ligger i ordets traditionelle forstand som ”importør”, har vi også flere andre kasketter på.
Vi er fabrikkens forlængede arm og sparringspartner ved udvikling og design af modeller. Vi leverer feedback fra markederne så man kan optimere produktionen og den videre udvikling. Og så er vi også med til at trimme produktionsapparatet ved at tilbagemelde omkring eventuelle uhensigtsmæssigheder eller problemer med leverede vogne.
Herudover varetager vi den landsdækkende markedsføring, er informationskanal over for forhandlerne, håndterer reklamationer og meget andet.

SPØRGSMÅL: Bliver Adria ved med komme med nyheder i samme fart som vi har set i de senere år?
SVAR: Vi råder over den mest avancerede fabrik og produktionsapparat inden for området. Vi arbejder med nogle af de dygtigste designere og udviklere.
Vi har et forholdsvist ungt og energisk leder-team som vil frem i verden og hele tiden sigter efter at gøre det bedste en tand bedre. Og så er vi en del af en sund og velsmurt koncern. Med andre ord – den kurs Adria har lagt bliver fulgt, og der vil helt sikkert komme mange spændende innovationer fra Adria’s side – også i fremtiden.

Adria større på Ferie for Alle end nogensinde før!

feb 13, 2015   //   by admin   //   2015  //  Kommentarer lukket til Adria større på Ferie for Alle end nogensinde før!

Når Danmarks største campingmesse slår dørene op i dagene 20-22 februar, er det med den største Adria-stand på messen nogensinde. Mere end 1.000 kvadratmeter danner ramme om hele 24 stk. 2015-nyheder fra ADRIA – heriblandt en vaskeægte verdensnyhed!

Tag en almindelig parcelhus-grund og læg halvdelen af naboens grund til. Så meget plads har ADRIA at boltre sig på ved dette års camping- & feriemesse Ferie for Alle i Herning. Det bliver dermed den største Adria-stand i Herning nogensinde!

– Udvidelsen på mere end 350 kvadratmeter gør, at vi kan udstille et mere bredt udvalg af campingvogne. Tidligere var der typisk 17-18 vogne at gå på opdagelse i, men i år er tallet vokset til 24, forklarer Per Højgaard fra Adria Danmark.

1caravan

Adria’s førstefødte årgang 1065 med på udstillingen!
Blandt de udstillede vogne er også en af de allerførste ADRIA’er der nogensinde er blevet produceret. Helt præcist er det vogn nummer 7 der er rullet ud fra de spartanske produktionslokaler i 1965.

– Publikum kan komme helt tæt på og få et kig ind i den midaldrende dame ”Adria 375” – en ganske sjov og tankevækkende oplevelse når man efterfølgende træder ind i en af 2015-modellerne, bedyrer Per Højgaard. Man kan virkelig fornemme udviklingen gennem de seneste 50 år.

Den første ADRIA model 375 blev efter pro¬duktionen i 1965 eksporteret til vores nabo¬land Sverige hvor den kom på campingud¬stilling. Det var startskuddet for Adria og første gang et større publikum kunne opleve mærket der siden da har udviklet sig eksplosivt, og i dag hører i top 3 over producenter af fritidskøretøjer.

Oplev ”Danskernes darling” indpakket i en vaskeægte verdenspremiere!
Den 20.-22. februar er der god grund til at lægge vejen forbi MCH Messecenter Herning. På Adria standen er 24 nye vogne udstillet – heriblandt den publikumsroste Adora serie der har fået helt nyt liv til sæson 2015.

104_ADORA_522_UP_U_sitting_group_4BC6387_FIELD– Specielt det store ”sky-light” ovenlysvindue har fået campisterne til at kigge ekstra meget på Adria-mærket. Du får så både dagslys og naturen med indenfor i campingvognen, og det giver en ophøjet ro – noget som vi campister sætter stor pris på når vi er på campingferie, forklarer Per Højgaard.

Serien har også fået helt nyt møblement, nyt køkken med stort slim-line køleskab, og badeværelset er også ADRIA’s eget 3-2-1 ”ERGO” bad – 3 funktioner i 2 moduler på 1 kvadratmeter.

Ud over Adora-serien er Jubilæums-modellen Altea 4four også at finde i 3 forskellige varianter. Her får man 3,6 meter campingvogn effektivt udnyttet og fyldt med den nyeste teknologi.

Resten af modelprogrammet er også repræsenteret lige fra det største og ypperste i Alpina-serien, f.eks. modellen 743 HT med enormt meget plads. Eller design-ikonet Astella hvor alle de lækre og eksklusive detaljer bare skal opleves. Altea-serien hvor man får meget campingvogn for under 130.000 kr. eller den charmerende Action som har taget danskerne med storm de senere år.
Adria-programmets billigste vogn – Aviva 390 PS er naturligvis også at finde – kun 98.980 kr. for en rejsevogn der kan trækkes af de fleste biler – også de mindre.

Der er med andre ord masser af grund til at lægge vejen forbi Herning i weekenden den 20-22 februar – find kørselsvejledning, parkeringsoplysninger og meget mere her.

 


BILLEDER OG TEKST


Autocamper hvor pris og kvalitet ikke hænger sammen?

feb 11, 2015   //   by admin   //   Pressemeddelelser sæson 2015  //  Kommentarer lukket til Autocamper hvor pris og kvalitet ikke hænger sammen?

Sun Living autocampere er ikke et produkt man skal kimse ad, for her er det gamle ordsprog om, at ”pris og kvalitet hænger sammen” helt malplaceret! Det er nemlig ADRIA der står bag mærket og dermed er garant for den velkendte høje kvalitet.

SunLiving-beach

Sun Living mærket har været på det danske marked i en årrække, og siden forhandlingen blev overtaget af PB Autocamper ved Allingåbro har salget for alvor taget fart.

– Efter et par år i vores butik er kunderne ved at få øjnene op for Sun Living kvaliteterne, forklarer Peter Borup fra PB Autocamper. Lidt frækt sagt får man jo faktisk et ADRIA produkt til yderst konkurrencedygtig pris, forklarer han.

Fuldblods ADRIA under overfladen300_M_46SP_Interior_RearPlan
Når forhandleren siger sådan skyldes det, at selv om der står Sun Living på siden af vognen, er det ikke nogen hemmelighed at det er Europas 3 største producent Adria der står bag mærket. Og det er da også et ADRIA produkt udi mange detaljer.

Største forskel er mellem mærkerne er, at man på Sun Living-programmet har et begrænset antal indretninger at vælge imellem ligesom tilvalgsmulighederne er færre end på ADRIA-programmet.

– På Sun Living har man udvalgt det mest populære ekstraudstyr fra ADRIA-programmet som f.eks. gulvvarme, LED indirekte belysning, panoramavindue over førerkabinen m.m. Med færre valgmuligheder bliver opbygningen af autocamperen mindre kompliceret, hurtigere at producere og det afspejles i autocamperens pris, forklarer Per Højgaard fra den danske importør ADRIA DANMARK.

Kun populære modeller i programmet
Filosofien om at holde Sun Living på et basalt niveau ses også i selve modelprogrammet der består af de mest populære indretninger og modeller fra ADRIA.251_S42DF_BedClosets

Forskellige modelgrupper dækker forskellige personers behov: ”Delintegreret” autocamper til parret der rejser sammen, ”Cross Over” serien til familien og den kompakte ”Van” serie igen til parret der vil udforske verden. Herudover findes også en ”Alkove” serie som dog primært købes af firmaer med udleje for øje.

Hvor der konstruktions- og kvalitetsmæssigt ikke er store forskelle mellem ADRIA og Sun Living, er der derimod designmæssige forskelle.

– Sun Living møblementet er holdt i lyse og friske nuancer så man føler sig godt tilpas indendøre. Designet er langtidsholdbart – det er udbredt skandinavisk og falder derfor i de fleste danskeres smag, påstår Per Højgaard.

Man kan vælge mellem 4 forskellige møbelstoffer i flot 2-farvet design. Så uanset om man er til det afdæmpede og klassiske eller om man er til ”pangfarver” er der muligheder i Sun Living programmet.

Oplev Sun Living hos PB Autocamper i hal K på Ferie for Alle i Herning den 20.-22. februar, eller læs mere på www.sun-living.com.

 


BILLEDER OG TEKST