Browsing articles by " admin"

NYE FORHANDLERE AF AUTOCAMPERE FRA ADRIA

okt 31, 2018   //   by admin   //   Pressemeddelelser sæson 2019  //  Kommentarer lukket til NYE FORHANDLERE AF AUTOCAMPERE FRA ADRIA

Afgiftsnedsættelse og generel stigende interesse for autocampere medfører, at antallet af forhandlere af de 4-hjulede fritidskøretøjer nu stiger igen. For Adria betyder det flere forhandlere og at mærket nu forhandles i Østdanmark igen.

Kunderne kaster i øjeblikket deres kærlighed på en af Adria’s mindste autocamper-serier – TWIN Supreme der til sæson 2019 blandt andet har fået lækkert stort panoramavindue over beboelsesafdelingen i fronten af vognen.

Salget af autocampere er stigende – ikke alene på grund af ændringer i registreringsafgiften, men også fordi flere har fået øjnene op for den frie ferieform.
Det har øget presset på det eksisterende forhandlernet som Adria nu udvider med to forhandlere – en forhandler til at varetage Adria i Østdanmark og en forhandler til at varetage søstermærket Sun Living by Adria i Jylland.

Med Campinggården Slagelse som ny Adria autocamperforhandler er et stort ønske om repræsentation på Sjælland nu gået i opfyldelse. Allerede fra start har forretningen 5 indretninger i udstillingslokalerne og 3 mere er på vej.

Behov for udvidelse af forhandlernetværket

– Med markedets positive udvikling er behovet for at udvide forhandlernetværket steget, så vi er glade for, at vi har fundet en forhandler som både har lysten og evnen til at udvide sortimentet, forklarer salgschef for autocampere Martin Kolst fra Adria Danmark.

Campinggården er i forvejen eksklusiv Adria forhandler, og for dém har den strategiske udvidelse af sortimentet også betydet ansættelse af erfarent personale til området.

Lille model vinder kundernes gunst

En af nyhederne som virkelig trækker publikum til udstillingslokalerne, er den nydesignede Adria TWIN Supreme som hører til VAN-kategorien. Den har – som en stor del af Adria’s øvrige program – fået lækkert panoramavindue ligesom interiøret er forfriskende nyt.

SUN LIVING by Adria til Randers

Et andet af Adria’s 4-hjulede produkter »SUN LIVING by Adria« forhandles fra sæson 2019 hos Kronjyllands Camping Center i Randers. Også her tror man på, at Danskerne for alvor har fået øjnene op for ferieformen.

Hos Kronjyllands Camping Center lander de første udstillingsmodeller i forretningen i starten af det nye år.

Sun Living programmet byder både på traditionelle autocampere, modeller med ekstra sænke-seng, VAN’s og alkovemodeller. Konceptet er »præcis dé basale funktioner og udstyr du har brug for« til attraktiv pris.

Læs mere om Adria’s autocampere og find vej til nærmeste forhandler på www.adria.dk.

 

Billeder:


Adria TWIN Supreme

Sun Living by Adria

VARM SOMMER GAV FLERE CAMPISTER

okt 9, 2018   //   by admin   //   Pressemeddelelser sæson 2019  //  Kommentarer lukket til VARM SOMMER GAV FLERE CAMPISTER

Efter en brandvarm sommer har flere børnefamilier begejstret genopdaget campingferien. Adria tror på familie-fremgang og står klar med et stærkt, udvidet program af køjevogne.

Middelmådige sommerferier i de seneste år, har tvunget solhungrende danskere til soldestinationerne i udlandet, men nu melder flere campingpladser om fremgang på mellem 10-25% i kølvandet på den varme danske sommer og blandt stigningen finder vi mange børnefamilier der, efter mange års fravær, er ved at genopdage campingferien.

– Da det finansielle korthus faldt i 2008 blev det stort set umuligt at låne kongens mønt til forbrugsgoder. Det betød, at salget af køjevogne blev begrænset, og vi mistede mange potentielle campingfamilier til den store rejseindustri, forklarer Per Højgaard fra Adria Danmark.

Når man ikke kunne låne til en campingvogn, kunne man altid skrabe sammen til en standard charterferie og klikke den i kurven.

Derfor var det kun dem med guld på lommen som investerede i en campingvogn i kriseårene og af samme grund blev der primært solgt enkeltsengs-indretninger og egoistvogne i en lang årrække.

– Resultatet af de magre år er også, at der ikke findes mange nyere brugte køjevogne på markedet og det har fået os til at satse mere på familievogne i flere prisklasser de kommende år, forklarer Per Højgaard.

Dermed er en tredjedel af alle indretningerne med køjer i 2019-programmet eller omregnet til antal er der 16 forskellige indretninger at vælge imellem.

Sommer, sol og masser af børnefamilier

Mens solen har skinnet, er de sociale medier også i højere grad flydt over med spørgsmål og svar fra unge familier som enten skulle på camping for første gang eller netop havde købt familiens første vogn.

Til sæson 2019 har Adria skruet op for antallet af køjevogne i flere prisklasser. I indgangsserien ”Aviva” koster en køjevogn fra 134.980,- leveret på gaden, mens den dyreste køjevogn findes i den helårs-optimerede Alpina-serie til en pris på 347.980,- kr.

2 nye spændende køjevogns-indretninger

Blandt nyhederne for sæson 2019 er Adora 673 PK som er påtænkt teenage-familien. Vognen er udstyret med 2 døre og 2 separate afdelinger så teenagerne får masser af privatliv.

I Alpina serien finder vi også en spændende ny køje-indretning der indeholder det bedste fra Alpina’s øvrige program. Den har stort køkken, stor rummelig lounge og så er der plads til familiens yngste i afdelingen bagest i vognen – lige bag forældresoveværelset og badeværelset.

– Vejrguderne må meget gerne være med os igen i 2019, For så tror vi, at vi vil se endnu flere familier med børn på camping. Familier der vil opleve at der findes andet end pakkeferier og at en campingferie sender roen helt ned i maven både hos børn og voksne, slutter Per Højgaard.

I den nye indretning Adora 673 PK er unge-afdelingen er praktisk indrettet med egen udgangsdør. Om dagen er der dømt hygge-hybel med slænge-afdeling, mens der om natten er soveværelse for op til 3 personer.

NU KAN NYE CAMPISTER KOMME BILLIGT IGANG MED CAMPING!

apr 11, 2018   //   by admin   //   Pressemeddelelser sæson 2018  //  Kommentarer lukket til NU KAN NYE CAMPISTER KOMME BILLIGT IGANG MED CAMPING!

Nye campister får nu en helt ny mulighed for at prøve campinglivet! Med mindre end 10.000 kr. i førstegangs-ydelse kan man sætte sig til rette i en ny Adria. Og efter 3 år kan den leveres tilbage igen.

 

 

Spørger du et barn vil du sandsynligvis få at vide, at deres bedste ferie-minder er forbundet med campingturene – og det er ikke uden grund. Når ungerne hygger sig smitter det af på hele familien – man får simpelthen ferie helt ned i maven.

– Vores største udfordring i dag er, at få de unge familier til at ”opdage” camping igen. Rigtigt mange er blevet vænnet til, at ”klikke en standardferie i kurven” og det er brand-ærgerligt, fordi de går glip af noget helt familie-fantastisk, forklarer Martin Kolst fra Adria Danmark.

Lettere og billigere at komme på camping

En forhindring kan være, at det er en stor investering at købe campingvogn for de fleste. Man vil være 100% sikker inden man kaster sin fulde kærlighed på camping.
Nu er der hjælp at hente på den front. I et samarbejde mellem Basisbank og Adria’s forhandlere, kan nye campister sætte sig til rette i en ny Adria campingvogn med kun 10.000 kr. i hånden.

Basis3 er et helt nyt og nyskabende finansieringssamarbejde mellem Basisbank og Adria’s forhandlere der, i filosofien, læner sig op af den måde leasing fungerer.

Den overordnede forskel er blot, at det er campisten som ejer vognen hvor man ved leasing kun lejer. Til gengæld er der indbygget en tilbagekøbsgaranti i Basis3, som gør campisten i stand til at levere vognen tilbage efter 3 år.

Ligeså let som leasing

Grundlæggende betaler man en førstegangsydelse på 9.995,- kr. samt en månedlig ydelse der afhænger af, hvilken model campingvogn man vælger.

Til forskel fra almindelig finansiering, er Basis3 udbygget med en tilbagekøbsgaranti. Det betyder, at kunden kan levere vognen tilbage til forhandleren efter 3 år. Er man derimod blevet smaskforelsket i camping, kan man fortsætte med at campere på uændrede vilkår.

Med den forholdsvis lave førstegangsydelse kommer man billigere i gang end ved en familie-charterferie sydpå, og så kan campingvognen jo bruges igen og igen – til weekendture, efterårsferie, som hotelværelse ved familiefesten i Vestjylland osv.

– Det giver de nye campister mulighed for at prøve ferieformen af uden at få sved på overlæben fordi alle sparepengene er investeret i campingvognen, slutter Martin Kolst fra Adria Danmark.

Indretninger både til familier og par

Basis3 kan i første omgang fås på 5 forskellige indretninger – 3 med køjesenge, 1 med dobbeltseng og 1 med enkeltsenge. Til alle vognene hører et nyt Ventura fortelt fra Isabella.
Herudover tilbyder Dansk Camping Union det første års medlemskab kvit og frit så den nye campist kan få råd og vejledning og komme godt i gang med camping.

Læs mere om Basis3 og se indretningerne på www.basis3.dk.

TAG DIT YNGLINGS-ORKESTER MED PÅ CAMPINGFERIE!

feb 20, 2018   //   by admin   //   Pressemeddelelser sæson 2018  //  Kommentarer lukket til TAG DIT YNGLINGS-ORKESTER MED PÅ CAMPINGFERIE!

Der kommer hele tiden nye gadgets i campingvognene og en af Adria’s seneste er den smarte Bluetooth Media Controller, som sender din musik fra telefonen ud i vognens højttalere.


Adria’s Bluetooth ”media controller” er standardudstyr på 4 ud af 5 modelserier.

 

Uanset om du danser tango til tonerne af radioavisen, kaster dig rundt på gulvet i en halsbrækkende breakdance til Rasmus Seebach eller ”slår med håret” til Hansi Hinterseer, så er en af Adria’s seneste gadgets sandsynligvis noget du vil sætte pris på.

Kort fortalt sender den nye Bluetooth Media Controller lyden fra din telefon, tablet eller computer ud i campingvognens højttalere.

Er standardudstyr på 4 ud af 5 modelserier

– Fire ud af fem af vores modelserier er udstyret med Bluetooth-modulet, så det er ikke engang noget man skal ud og investere i, forklarer Per Højgaard fra Adria importøren.

Kun Aviva-serien er ikke født med Bluetooth forstærkeren, men til gengæld er den forberedt til nem og hurtig installation. Det betyder, at man kan tilkøbe selve forstærkeren for et beskedent beløb og så er man kørende.

For fuld musik på 10 sekunder!

Bluetooth Media Controlleren er en lille forstærker der er forbundet med campingvognens højttaleranlæg.
Man kan tilslutte PC eller andre lydafspillere via et stik, men de fleste vil nok benytte muligheden for at opkoble sig trådløst via Bluetooth. Det tager kun 30 sekunder og så er der lyd igennem.

– Fra telefonen eller tablet computeren, kan man afspille musik fra en af musiktjenesterne eller man kan afspille radio fra app’en. Sidder man og ser videoklip på Youtube eller nyder en film fra Netflix, kan dette også sendes ud over anlægget. Det er med andre ord noget som de fleste vil kunne drage nytte af, slutter Per Højgaard fra Adria.

KÆMPE ADRIA I NY EGOIST-INDRETNING!

jan 31, 2018   //   by admin   //   Pressemeddelelser sæson 2018  //  Kommentarer lukket til KÆMPE ADRIA I NY EGOIST-INDRETNING!

Jo færre i camperer under samme glasfibertag, jo mere plads skal der til! Sådan foranlediges man i hvert fald til at tro, når man ser den nye udgave af Adria’s største indretning, der nu er kommet til Danmark i egoist-udgave.


Fra badeværelset er der kig gennem Comfort-modellens forskellige ”rum”.

 

”Den er jo næsten ligeså stor som farmors lille hyggelige sommerhus”, udbryder en af gæsterne på vej ud af den største Adria campingvogn på feriemessen i København. Og hun har ganske ret. Næsten 21 kvadratmeter er der at boltre sig på i Adria’s største campingvogn – helårsvognen Alpina 903 HT.

Modellen ramte Danmark for to år siden og blev hurtigt bemærket både af medierne og campisterne. Men i starten af januar 2018 kom den store 903 HT til Danmark i en helt ny indretning med tilnavnet ”Comfort” – et navn der fortæller, at her er tale om en komfortabel egoist-vogn.

ALT i vognen er stort!

Ikke alene er ALT i vognen stort, men den er også gennemtænkt indrettet. Familiens kok har feriens absolut bedste udsigt under det store panoramavindue i vognens front hvor hjørnekøkkenet er placeret.

Aftensmaden nydes i den tilstødende lounge hvor der er god slængeplads både i rundsiddegruppen og i sofaen på modsatte side. Bordet i loungen er en nyudvikling med et smart udtrækssystem der kan udvide bordet til næsten dobbelt størrelse på under 2 sekunder.

Vælg mellem familie- eller egoist indretning

I vognens midte er der nu 2 muligheder: Vælger man 903 HT får man køjeafdeling og dinette. Vælger man derimod 903 HT »Comfort«, får man den nye indretning med bord og skabsplads samt dinnette. Kort sagt – enten til familien eller til egoistparret.

Soveværelset er med fritstående dobbeltseng der er stillet på tværs. Det har givet ekstra plads til skabe mens adgangsvejen til det store badeværelse i vognens bagende kan gøres bredere eller smallere ved hjælp af sengens slide-out system.

Indretningen er opfundet i Danmark

Alpina 903 HT og den mindre søsterindretning 663 HT er begge indretninger som er født hos importøren i Danmark.

– Fabrikken efterspurgte nye spændende idéer, og da vi blandt andet præsenterede de to modeller var reaktionen fra fabrikken promte – vi gør det, forklarer Per Højgaard fra ADRIA DANMARK.

Allerede den efterfølgende sæson var begge modeller på produktionsplanen, og siden da har modellerne hørt blandt de bedst sælgende i Alpina-serien.

Ekstra tilløb til ny 9-meter indretning

Efter et par års tilløb og en del efterspørgsel fra campisterne, landede den allerførste Alpina 903 HT med tilnavnet »Comfort« i Danmark i januar med en indretning, der netop tilgodeser campisternes efterspørgsel.

– De første reaktioner fra messerne og udstillingslokalerne er meget positive. Også på de sociale medier bliver den nye indretning delt og debatteret, og ud fra kommentarerne at dømme, er det noget der falder rigtigt godt i campisternes smag, slutter Per Højgaard.

GLASTAG I CAMPINGVOGNEN ER ET HIT!

jan 12, 2018   //   by admin   //   Pressemeddelelser sæson 2018  //  Kommentarer lukket til GLASTAG I CAMPINGVOGNEN ER ET HIT!

I 2011 kunne man for første gang opleve det populære panorama glastag da det blev introduceret i Action. Siden er flere modeller kommet til og det har fået campisterne til nærmest at klappe i hænderne!

Solopgangen får en ekstra dimension med det store glaspanoramatag.

 

Solen er på vej op over campingpladsen og du har lige sat dig i rundsiddegruppen med dagens bedste kop kaffe – den første!
Campingvognen er praktisk talt indhyllet i morgen-ro. Resten af familien ligger i sengene og gasser den, og de eneste lyde du hører udenfor er et par morgenfriske fugle der hilser dagen velkommen, havet der bruser og en enkelt lynlås fra et fortelt i det fjerne.

Du har sat dig i rundsiddegruppen med kaffen og nyder udsigten til solopgangen over havet. Men i netop din campingvogn har udsigten fået en ekstra dimension med det store panoramavindue der også giver kig til himlen over dig.

– Panoramavinduet er stort så man får nærmest naturen ind i 3D, forklarer Per Højgaard fra ADRIA importøren i Danmark med et smil på læben.

Det største glastag på markedet

Det hele startede med den mindste Adria campingvogn ”Action” der blev født med panoramavindue i vognens front. Det var med til at gøre vognen nærmest overnaturlig rummelig, og direkte aflæst i salgstallene var det ”ikke så ringe endda” som en sindig nordjyde ville udtrykke det.

I 2015 følger Adria’s mest solgte modelserie ”Adora” efter og bliver præsenteret med markedets største sky-light vindue – et vindue på mere end 1 kvadratmeter, og året efter følger helårsvognen Alpina efter. Det var en nyhed som man virkelig lagde mærke til.

– Der er ingen tvivl om, at det store sky-light vindue har gjort indtryk på campisterne. Det fortæller forhandlerne om deres kunder, der i nogle tilfælde udelukkende har skiftet campingvognen til en ny fordi man gerne vil have det lækre vindue, forklarer Per Højgaard fra ADRIA DANMARK.

Vinduet er elegant integreret i vognens forende og det følger den aerodynamiske form.
Inde får du masser af lys og luft, og skulle solen blive for skarp, kan man enten rulle det indbyggede myggenet eller mørklægningsgardin for.

Vi vil ha’ det allerbedste

Selv om vi i mange år har skreget krise kan man nu se, at der igen er en stigning i antallet af solgte Adria-campingvogne.
Og meget mod forventningen er det mellemstore og store campingvogne som sælger bedst. Man har sparet op i mange år, og nu vil man kun ha’ det allerbedste.

Glastag i 3 ud af 5 modelserier

Action, Adora og Alpina serierne er alle udstyret med glastaget, og for alle gælder det, at det er en del af standardudstyret.

– Med glastaget tør vi næsten godt give ”statsgaranti” for, at man får feriens bedste udsigt – uanset om det er når solen står op, eller når man tæller stjerner på himlen efter en god feriedag, slutter Per Højgaard fra ADRIA DANMARK.

Læs mere om Adria og find vej til nærmeste forhandler på www.adria.dk.

Forhandleres værkstedsfolk på skolebænken

dec 7, 2017   //   by admin   //   2017  //  Kommentarer lukket til Forhandleres værkstedsfolk på skolebænken

2… 4… 6… 2 dage, 4 ADRIA specialister og 6 værkstedsfolk fra forhandlernetværket har netop sat hinanden stævne på det første “arbejdende værkstedskursus” – et helt nyt initiativ fra ADRIA som dygtiggør forhandlernes værkstedspersonale inden for special-reparationer.

I slutningen af november afholdt ADRIA DANMARK det første af en ny type kurser for forhandlerne kaldet “arbejdende værkstedskursus”. I stedet for at undervise værkstedspersonalet på skolebænken kommer de med på værkstedsgulvet og deltager i forskellige reparationer.

– Langt de fleste værkstedsfolk er specialiserede håndværkere. Derfor har vi også vurderet, at den bedste måde at lære på er ved, at få “fingrene i bolledejen” så at sige, forklarer Per Højgaard, direktør hos ADRIA DANMARK.

Derfor har Adria Danmark sammensat en række kursusforløb for Adria-forhandlerne hvor 6 kursister fra forhandlerne deltager ved forskellige typer reparationer. Adria’s specialister forestår opgaverne mens forhandlernes værkstedsfolk både observerer og deltager i reparationen.

Nyt tag på rekordtid!
Det første kursus i rækken viser hvordan man afmonterer et gammelt tag og udskifter det med et nyt.

– Vores første kursus var også en “prøveballon” hvor vi skulle teste kurset med indhold, forklarer Martin Kolst fra ADRIA DANMARK der er tovholder på kurserne sammen med værkstedspersonalet. Men allerede dagen efter vi havde afholdt kurset fik vi de første meget positive tilbagemeldinger fra forhandlerne, så umiddelbart lyder det til at vi har ramt rigtigt vurderer han.

I en mail forklarer forhandleren, at hans medarbejder udtrykte stor ros for kurset.
– Der var en god sammensætning og indholdsmæssigt var det meget lærerigt, udtrykker forhandleren.

Men det har ikke kun været lærerigt for forhandlerne personale – også ADRIA fik fif fra de dygtige værkstedspersonaler til alternative måder at udføre reparation og adskillelse på. Dermed går alle hjem med ny viden til værktøjskassen.

– Der kan sagtens være flere måder at håndtere en reparation på, så kursusdeltagerne deler også deres viden på kryds og tværs i forbindelse med kurserne, og det er endnu et plus for denne form for kursus, slutter Martin Kolst.

 

 

SÅ MEGET FALDER PRISERNE PÅ ADRIA AUTOCAMPERE!

nov 17, 2017   //   by admin   //   Pressemeddelelser sæson 2018  //  Kommentarer lukket til SÅ MEGET FALDER PRISERNE PÅ ADRIA AUTOCAMPERE!

Afgiftsnedsættelsen på autocampere fra 60% til 45% er nu endelig vedtaget, og det giver campisterne en besparelse på Adria autocampere på op til 95.000 kr.

Prisen på den nye Adria Coral autocamper med glastag falder mellem 50-55.000 kr.

Prisen på den nye Adria Coral autocamper med glastag falder mellem 50-55.000 kr.

Man kan med rette kalde det ”en tidlig julegave” fra regeringen til de som overvejer at købe en autocamper. I slutningen af september meddelte man, at man registreringsafgiften på autocampere sænkes fra 60% til 45%.

Det betyder direkte, at man kommer til at spare mellem 40-95.000 kr. på en fabriksny Adria autocamper.

– Fra campingbranchen har man gennem flere år arbejdet aktivt for en afgiftsnedsættelse på autocampere og nu er det endelig lykkedes, forklarer salgschef Martin Kolst fra Adria Danmark.

Brancheforeningens repræsentanter har været i løbende kontakt med politikerne på Christiansborg og i samarbejde med dem, er det lykkedes campingbranchen at påvirke regeringen til at kigge nærmere på afgiftssystemet for autocampere. Resultatet er en pæn afgiftsnedsættelse på 15%.

Efter offentliggørelsen var der enkelte praktiske detaljer som skulle masseres på plads. Efter et hasteindkaldt branchemøde i midten af uge 39 er justeringerne nu foretaget og de nye priser er kalkuleret. Og endelig sløjfe på aftalen blev slået da loven blev vedtaget den 9. november.

– Vi har regnet afgiftsbesparelsen ind i Adria’s vejledende priser, og det betyder et prisfald på mellem 40.000 og 95.000 kr. alt efter hvilken autocamper du vælger, forklarer Martin Kolst.

Besparelser på op til kr. 95.000,-
Kigger man på den populære »Adria Coral« serie, falder de vejledende priser med mellem 50.000-55.000 kr. Dermed kommer den billigste Coral til at koste kr. 594.980,- mod tidligere kr. 644.980,-.

Den helintegrerede luksus autocamper »Adria Sonic« falder med mellem 70.000 og 95.000 kr. En af de mest solgte indretninger falder dermed fra 1.049.980 til kr. 969.980-. Altså en besparelse på rundt regnet 80.000 kr.

Er man på udkig efter en »Adria Twin« (van) falder priserne med mellem 35.000 og 55.000 kr. og kommer således til at koste fra kr. 464.980,-.

– Afgiftnedsættelsen betyder, at prisen på Adria’s autocampere falder mellem 6,6 % og 8,7 %, slutter Martin Kolst fra Adria Danmark.

» Læs mere om Adria og find vej til nærmeste forhandler her

Åbningstider – Adria Supreme Weekend

okt 6, 2017   //   by admin   //   2017  //  Kommentarer lukket til Åbningstider – Adria Supreme Weekend

Landets Adria-forhandlere slår dørene op til Supreme Weekend hvor du kan opleve de nye luksus-kampagnemodeller. De 2 modeller er fyldt med lækkert luksus-udstyr og prisen er skåret knivskarpt så du sparer 22.000 kr. i forhold til normal pris.

Nogle forhandlere har kun søndagsåbent – se herunder hvem der har åbent hele weekenden og hvem der kun har åbent søndag.

JYLLAND LØRDAG SØNDAG
 
Antons Camping Lukket Åbent
Campinggaarden Ormslev Lukket Åbent
Esbjerg Caravan Center Lukket Åbent
Hedensted Caravan (Ny adresse: Ndr. Fabriksvej 3, Hedensted) Åbent Åbent
Hjørring Camping & Fritid Åbent Åbent
KG Camping Lukket Åbent
Klarup Caravan Åbent Åbent
Kronjyllands Camping Center Åbent Åbent
Møllegårdens Camping Åbent Åbent
NH Camping Lukket Åbent
Silkeborg Caravan Center Lukket Åbent
 
FYN LØRDAG SØNDAG
 
Svendborg Camping Center Lukket Åbent
Tarup Campingcenter Lukket Åbent
 
SJÆLLAND LØRDAG SØNDAG
 
Bije Fritid & Camping Lukket Åbent
Campinggården Slagelse Åbent Åbent
Holbæk Caravan Center Åbent Åbent
Køge Caravan Center Åbent Åbent
 

» Klik her og find vej til nærmeste Adria forhandler

» Læs mere om kampagnemodellerne her

OPLEV LUKSUS KAMPAGNE-VOGNE FRA ADRIA TIL SUPREME WEEKEND!

sep 29, 2017   //   by admin   //   Pressemeddelelser sæson 2018  //  Kommentarer lukket til OPLEV LUKSUS KAMPAGNE-VOGNE FRA ADRIA TIL SUPREME WEEKEND!

Adria sender to velindrettede kampagnemodeller på markedet som er udstyret med endnu mere af det mest eftertragtede luksus-udstyr. Og så er den ene af modellerne endda en helt ny indretning.

 

Igennem de seneste år har Adria slået sin førerposition fast på det danske marked ved at sende nyskabende og solide vogne på markedet med spændende indretninger.

Sæson 2018 er ingen undtagelse, men ud over nye indretninger kommer Adria også med 2 modeller der sendes på markedet som kampagne-modeller udstyret med endnu flere luksus-gadgets.

– Vi har valgt at dele Adria’s fremgang med campisterne ved at sende 2 kampagnevogne på det danske marked hvor man får ekstra meget udstyr for feriepengene, forklarer Per Højgaard fra Adria Danmark.

22.000 kr. ekstra udstyr med i købet
Den kontante besparelse er 22.000 kr. i forhold til normalpris og i beløbet får du både det komfortable ALDE varmesystem samt tagmonteret klimaanlæg. Og dermed burde indeklimaet være sikret.

Herudover har vognene fået opgraderet aksel hvilket betyder, at man kan mere end 400 kg. ”håndbagage” med på campingferien.

To ”nomade” indretninger
De to kampagne-modeller er indretninger i den populære 5-meter klasse hvor de fleste mellemklassebiler kan spændes for.

Adora 502 UL er ny indretning i Adora programmet og en spejlvendt version af den mest solgte Adora-model gennem årene.

Indretningen har enkeltsenge i vognens bagende, der er køkken og badeværelse i midter-sektionen, mens forenden indbyder til hyggeligt samvær i loungen under sky-light panoramavinduet.

Adora 502 UL - Supreme Edition

Adora 502 UL – Supreme Edition

Den anden indretning er Adora 522 UP indrettet med fransk seng og toiletrum i vognens bagende, mens der er køkken og garderobe i vognens midte og igen en lækker lounge med kig til himlen over dig gennem panoramavinduet.

– Vi har valgt netop disse to modeller, fordi størrelsen og indretningerne hører blandt de mest populære i Adria’s program. Og med både ALDE centralvarme og klimaanlæg i pakken er vejret fuldstændigt underordnet – ligegyldigt om turen går til det kolde nord eller varme syd, bebuder Per Højgaard.

Kom til SUPREME WEEKEND 14-15 oktober
Hos landets forhandlere står man klar til at vise kampagnemodellerne frem der i skrivende stund er undervejs fra fabrikken til Danmark.

Adora 522 UP – Supreme Edition

Den 14-15 oktober slår forhandlerne derfor dørene op til SUPREME WEEKEND hvor du kan opleve kampagnemodellerne på allernærmeste hold.

Prisen for kampagnemodellen er 183.980,- kr. uanset hvilken indretning du vælger.

 

» Find vej til nærmeste forhandler her