HELÅRSVOGN FYLDT MED LÆKRE GADGETS
Med smartphonen i hånden, får du nu meget mere Alpina. Nyt standardudstyr gør dig i stand til at styre musikken via telefonen eller tablet, og i de største modeller kan du også fjernbetjene dit varmeanlæg.
En smartphone er efterhånden hvermandseje og meget mere end bare en telefon. Ved hjælp af små programmer – også kaldet apps – kan man spille spil, skrive sammen med familie og venner, tjekke dagens nyheder, se hvad familien foretager sig på de sociale medier, se film og meget mere.
Nu er Adria campingvognene også gået ind i en helt nye æra med gadgets, der kobler din smartphone og campingvognen sammen.
Arnold Schwarzenegger med på camping?
”I’LL BE BAAAACK …!!” buldrer Arnold Schwarzenegger med myndig stemme og pusseløjlerlig dialekt i filmen ”The Terminator”. Men sætningen lyder nu bedre når den afspilles gennem et sæt gode højttalere, frem for en hvislende højttaler indbygget i telefonen eller på tablet computeren.
– Den gode lyde er lige netop hvad du nu får i den nye Alpina, der nu er standard-udstyret med Adria’s nye Bluetooth Controller, forklarer Per Højgaard fra ADRIA DANMARK.
Med den, kan du sende lyden fra din smartphone eller tablet ud over vognens højttaleranlæg og der vil dermed i højere grad være chance for at blive bange, når Schwarzenegger kaster om sig med vanlige hårdtslående bemærkninger.
”Butler” der tænder for varmen!
I Alpina-vognene på 7,5 meter og derover, er varme-fjernbetjeningsmodulet ”ALDE Smart Control” også en del af standardudstyret.
– Via mobiltelefonen aktiverer og justerer du dit varmeanlæg i campingvognen – du tænder f.eks. for varmen om morgenen inden du pakker bilen og sætter kurs mod campingpladsen. Så er vognen dejlig lun når du når frem – det er næsten ligesom at have en butler, bebuder Per Højgaard med et glimt i øjet.
De mindre Alpina’er kan også leveres med Smart Control til en merpris på 4.500 kr. Men så er udstyret også monteret og klar til brug.
”Blærerøvs-lys”
Med Alpina-seriens gennemgribende forvandling, har man blandt andet også haft fokus på de lækre lysdetaljer og her har den nye LED-teknologi åbnet op for nogle yderst lækre designmuligheder.
Inde er der kommet hyggeligt indirekte lys ved hjørnehylder, ved overskabe, baldakiner samt i køkkenet – både i arbejdsområdet og ved køkkenets sokkel. Alt lyset kan selvfølgelig dæmpes, så man opnår den helt rette stemning.
Man styrer det hele fra nye lysstyrings-moduler som kan betjenes flere steder i vognen. Man kan ligeledes gemme favoritindstillingerne så de valgte lamper tændes med den styrke man har forudbestemt.
Også ude er der sket nyt. Nu kan man nemlig aktivere LED-lysbåndene i vognens baglygter.
– Med et klik tænder man for ”blærerøvs-lyset” som det kaldes i folkemunde. En trend som vinder mere og mere indpas i Danmark og specielt i de nordiske lande, slutter Per Højgaard fra ADRIA DANMARK.
Oplev alle de smarte gadgets hos din forhandler – find vej til forhandleren eller læs mere om Alpina-serien på www.adria.dk.
Seneste artikler og pressemeddelelser
- Ny campingvogn – gammel pris? 30. juli 2024
- Ingen EL-autocamper på vej 27. juni 2024
- Adria sender campingvogne på slankekur 26. juni 2023
- Krisen er afblæst: Flot salg af campingvogne på feriemesse! 6. marts 2023
- Adrias største nyhed er på vej til Danmark! 14. september 2022
- Adria har knækket koden: Modelserie går ned i vægt! 4. august 2022
- Dansk producerede split-lagener til elevationssenge 10. september 2021
- Stillingsopslag: LAGER & EKSPEDITIONSMEDARBEJDER (m/k) 25. august 2021
- CAMPINGBRANCHEN HAR ET PROBLEM! 3. august 2021
- NY ADRIA CAMPINGVOGN KOMMER TIL AT FEJE BENENE VÆK UNDER DIG! 19. august 2020
- CAMPINGFORHANDLERNE KAN NÆSTEN IKKE FØLGE MED! 6. maj 2020
- Dansk firma producerer tæpper til Adria campingvogne 13. januar 2020