SNIGPREMIERE HOS NY ADRIA AUTOCAMPERFORHANDLER

23. aug. 2013   //  Kategori: Pressemeddelelser sæson 2014

I løbet af sensommeren kan man også gå på opdagelse i Adria autocampere på Sjælland – nærmere betegnet hos den nye forhandler Dancamper »Øst« med beliggenhed i Hedehusene. Det fejrer forretningen med en snigpremiere i weekenden den 24.-25. august.

I løbet af sensommeren lander de første Adria udstillingsmodeller hos øst-Danmarks nye Adria autocamperforhandler – Dancamper »Øst« i Hedehusene stik vest for Storkøbenhavn.

Men allerede i weekenden den 24.-25. august fejrer forretningen den nye forhandling med en ADRIA SNIGPREMIERE hvor den første 2014-model vises frem.

 

Snigpremiere på helintegreret luksus
Den luksuriøse helintegrerede SONIC SUPREME I 701 SL er første Adria der rammer forretningen. Den er indrettet med komfortable enkeltsenge, lækkert køkken, stor ”lounge” med masser af plads og et lækkert badeværelse.

Rent teknisk er bilen født med ALDE centralvarme og vandbåren gulvvarme – altså en autocamper kun med det ypperste af det ypperste.

Allerede i løbet af sensommeren kommer der flere nye 2014-modeller til forretningen – blandt andet den delintegrerede ADRIA CORAL som er helt ”nyfødt” og gennemsyret lækker. Herud over har forretningen hjemtaget cross-over serien ADRIA MATRIX samt den lille, lette og meget populære ADRIA TWIN der er bygget på varevognschassis.

Glade for den nye forhandling
Hos Dancamper er man glade for det nye mærke som længe har været ønsket i denne del af landet.

– Siden etableringen af afdelingen i Hedehusene har vi ledt efter et velegnet mærke til butikken. Vi har længe fulgt den populære Adria fra sidelinjen, og da muligheden for at blive forhandler bød sig, var vi hurtige til at tage beslutningen og byde Adria velkommen i vores forretning i Hedehusene, fortæller Anette Kallesøe der er medejer af Dancamper.

Men også hos ADRIA importøren er man tilfredse med det nye samarbejde.

– Vi har gået med et ønske om også at få en forhandling af ADRIA autocampere på Sjælland og er naturligvis meget glade for at det nu er gået i opfyldelse, fortæller Per Højgaard fra ADRIA DANMARK.

Med den nye forhandler er der 2 danske autocamper-forhandlere med Adria på hylderne – kun en halv times kørsel vest for Aarhus og kun en halv times kørsel fra centrum af København.

Gratis Adria vin til 50 familier
– Vi synes at den nye forhandling skal markeres, og derfor får de første 25 familier eller par både lørdag og søndag en god flaske Adria-vin, slutter Anette Kallesøe der sammen med Jens-Erik Gravesen og resten af forretningen står klar til at vise frem og besvare spørgsmål.

 

SNIGPREMIEREN hos Dancamper »Øst« er i dagene 24.-25. august fra kl. 11-15 på adressen Hovedgaden 532, Hedehusene.

 

 

Yderligere information og kontakt vedrørende pressemeddelelsen:

Direktør
Helmer Schmidt, hs@adria.dk

Salgs- og marketingchef
Per Højgaard, ph@adria.dk

Telefon 75 51 96 00

 

Billedmateriale:
» Hent produkt og pressebilleder her