Gør campingvognen ”rigtigt” vinterklar!
Kong frost banker på døren og med det følger opgaverne med at gøre campingvognen klar til at overvintre (hvis altså den ikke du bruger vognen året rundt). Se hvad vi anbefaler at du bør gøre – og specielt hvad du IKKE skal gøre!
1. TØM CAMPINGVOGNENS ANLÆG FOR VAND
1) Tøm vandanlægget for vand via aftapningshanerne – husk at holde amaturerne åbne så vandet kan rende frit. 2) Tøm varmtvandsbeholderen for vand for at undgå frostsprængning. 3) Centralvarmeanlæggets varmeslanger skal ikke tømmes for vand da der er tilføjet kølevæske i det lukkede system. Det vil derfor ikke fryse til.
Sådan skal du IKKE gøre!
Luk alle vinduer og døre og forsegl dem med gaffertape. Find vandslangen frem og fyld campingvognens kabine helt op med varmt vand. Sørg for at vandets temperatur er over frysepunktet gennem hele vinteren.
2. UNDGÅ JORDSLÅEDE HYNDER
Modvirk dannelse af kondens og deraf følgende jordslåethed ved at afmontere hynderne og sætte dem på højkant eller ved at opbevare dem tørt og frostfrit. Derved minimeres kontaktfladen og risikoen for jordslåethed.
Sådan skal du IKKE gøre!
Slip for at sætte hynderne på højkant ved at tippe campingvognen over på siden!
3. TØM KØLESKAB OG RESTEN AF VOGNEN FOR DRIKKEVARER
En sodavand/øl under tryk udvider sig ved kuldebelastning, og så siger det “pop”! Tøm derfor vognen for alle former for væsker- så slipper du for at gøre vognen ren for cola-rester til foråret.
Sådan skal du IKKE gøre!
Sæt dig ind i campingvognen – knap alle 24 tilbageværende øl i kassen op og åben de 3 stk. 1,5 liter sodavand. Drik det hele under devisen at ”en mand ikke forlader festen før der er drukket op”!
4. FJERN BATTERIERNE FRA DE ELEKTRISKE APPARATER
Et lækket batteri der har ”syret” dine elektriske installationer er hverken pænt eller særligt godt for funktionaliteten. Derfor er det en god idé at fjerne alle batterier fra radioer, fjernbetjeninger, elektronisk tænding på varmeovnen og komfuret m.v.
Sådan skal du IKKE gøre!
Der findes ikke en forende og bagende på et batteri, så det hjælper ikke at pille batterierne ud og vende dem omvendt for “så kan strømmen nok ikke komme ud”…
5. SMØR GUMMILISTERNE
Åben alle vinduer og døre og smør gummilisterne med silikone. Det forlænger levetiden og holder gummilisterne smidige.
Sådan skal du IKKE gøre!
Der var ikke mere silikone hos caravanforhandleren, så du smider en pakke palmin i gryden på gasblusset og bruger det nu smeltede svinefedt som smøremiddel… SMART tænker du… NOT tænker vi!
Du kunne selvfølgelig også slippe for det meste af besværdet ved at bruge vognen året rundt…
Seneste artikler og pressemeddelelser
- NY ADRIA CAMPINGVOGN KOMMER TIL AT FEJE BENENE VÆK UNDER DIG! 19. august 2020
- CAMPINGFORHANDLERNE KAN NÆSTEN IKKE FØLGE MED! 6. maj 2020
- Dansk firma producerer tæpper til Adria campingvogne 13. januar 2020
- NY IKONISK ADRIA PÅ ROADTRIP I DANMARK 27. september 2019
- VERDENSPREMIERE PÅ VILD LUKSUSVOGN! 30. august 2019
- LUKSUS-KØJEVOGN FRA ADRIA MED HELT NY INDRETNING 9. maj 2019
- ADRIA VERDENSPREMIERE NU UDE HOS FORHANDLERNE 21. marts 2019
- Små innovationer – kæmpe forskel! 18. marts 2019
- SALG AF POPULÆR VAN FRA ADRIA EKSPLODERET! 15. marts 2019
- ADRIA VERDENSPREMIERE KUN I DANMARK! 11. februar 2019
- NYE FORHANDLERE AF AUTOCAMPERE FRA ADRIA 31. oktober 2018
- VARM SOMMER GAV FLERE CAMPISTER 9. oktober 2018