Adria sætter nye standarder for hvor glamourøst camping kan blive!
Vi siger det kort: Adria’s første nyhed for sæson 2013 sætter helt nye standarder for hvor glamourøst camping kan blive – velkommen til »Astella Glam edition«!
Navnet »Astella Glam« afslører, at her er tale om noget helt specielt. ”Astella” navnet er en modifikation af det latinske ord ”Stella” som betyder stjerne, mens ”Glam” er en forkortelse af det stadigt voksende ferie‐fænomen ”Glamping”.
I manges ører er ”Glamping” noget nyt og ukendt, men på trods af det bliver det stadig mere og mere populært hos specielt vore engelsktalende venner. I korte træk betyder det, at man fravælger ”pakkeferierne” og i stedet oplever verdens vilde natur på egen hånd – dog uden at give afkald på den komfort og luksus som det moderne byliv tilbyder os. Og netop hér kommer den nye Astella Glam edition ind i billedet!
Fyldt med lækre og luksuriøse detaljer
Når du træder indenfor i Astella Glam Edition fornemmer du straks at dette er en campingvogn i særklasse. Eksotisk flammende træsort, høj siddekomfort og loungestemning, nyindrettet køkken med helt nye løsninger og indretninger, samt en soveafdeling der er indbegrebet af luksus og komfort.
Der er ikke sparet på noget i den nye Astella Glam Edition, og det bevidner også de små lækre detaljer rundt omkring i vognen.
I soveafdelingen er gavlen beklædt med handskeblødt læder og kromlister sammen med den integrerede sengelampe. Også sengerammen er beklædt med den eksklusive læder.
Lounge i læder og med kvalitetslyd fra BOSE
Som hos andre modelserier fra Adria er der også integreret lydanlæg, men også her har man valgt at forkæle ørene lidt ekstra med en komplet BOSE løsning.
Ekstravagancen mærkes også i siddeafdelingen – eller loungen om du vil. Man slænger sig i det handskebløde læder, og det justerbare bord på søjlestativ giver ekstra god benplads og masser af indstillingsmuligheder. Bordpladen er holdt i den eksklusive træsort med højglans overflade og bløde afrundede kanter.
Markedets bedste campingkøkken!
Astella Glam Edition introduceres i 2 forskellige indretninger hvoraf den ene – 663 HT tilbyder markedets største og mest velproportionerede køkken! Hertil kommer et nyt gennemtænkt arrangement med vask og kogeø holdt i designmæssigt rene linjer.
Filosofien bag det nye køkken har været at maksimere arbejdspladsen ved at samle den centralt i den forreste del af køkkenet. Også køkkenskufferne har fået ny indretning med bedre pladsudnyttelse. Nu kan man dele skuffer og skabe op så køkkenredskaber, tallerkener, kopper står fast på deres vante pladser – også efter køreturen.
Stadig med al den velkendte luksus
Ud over al den nye ekstravagance, er Astella Glam Edition naturligvis ikke blevet snydt for den velkendte luksus som har kendetegnet Adria igennem mange år. Varmen leveres fortsat af ALDE centralvarmeanlægget og lyskilderne er i stor udstrækning af den energibesparende LED‐type ‐ placeret så det giver stemningsfyldt belysning i hele vognen.
Nyt eksklusivt ydre
Også ude distancerer Astella Glam Edition fra sidste sæsons standard Astella med en helt ny modulopbygget front og bagende. Elegante baglygter med fluorescerende LED er specialfremstillet til ADRIA mens integrerede bugseringshåndtag er designmæssigt integreret i den nye løsning.
Alt i alt har ADRIA skabt en campingvogn der sætter nye standarder for, hvor luksuriøst camping kan blive, og et godt udgangspunkt for den moderne og kvalitetsbevidste campist.
Adria Astella Glam Edition får verdenspremiere ved Europas største campingmesse i Düsseldorff i slutningen af august, men vil kunne opleves hos forhandlere i Danmark allerede i løbet af sensommeren.
Seneste artikler og pressemeddelelser
- Ny campingvogn – gammel pris? 30. juli 2024
- Ingen EL-autocamper på vej 27. juni 2024
- Adria sender campingvogne på slankekur 26. juni 2023
- Krisen er afblæst: Flot salg af campingvogne på feriemesse! 6. marts 2023
- Adrias største nyhed er på vej til Danmark! 14. september 2022
- Adria har knækket koden: Modelserie går ned i vægt! 4. august 2022
- Dansk producerede split-lagener til elevationssenge 10. september 2021
- Stillingsopslag: LAGER & EKSPEDITIONSMEDARBEJDER (m/k) 25. august 2021
- CAMPINGBRANCHEN HAR ET PROBLEM! 3. august 2021
- NY ADRIA CAMPINGVOGN KOMMER TIL AT FEJE BENENE VÆK UNDER DIG! 19. august 2020
- CAMPINGFORHANDLERNE KAN NÆSTEN IKKE FØLGE MED! 6. maj 2020
- Dansk firma producerer tæpper til Adria campingvogne 13. januar 2020