På tur med Adria-entusiasterne

22. nov. 2011   //  Kategori: 2011

Irmelin og Søren Wettergreen fra Adria Club Danmark beretter om klubbens tur til Hillerød, som blot et af de18 arrangementer, medlemmerne har stablet på benene i 2010. Alle kan melde sig ind i klubben og deltage i kommende arrangementer.

Traditionen tro stod den en weekend sidst i september 2010 på Hillerød-tur med bl.a. rovfugle, slotsbesøg og – naturligvis – campinghygge på programmet. Vejrudsigten lovede rigtig godt, og med det i udsigt, snuppede vi et par feriedage, og ankom allerede om onsdagen. Hillerød er en dejlig by at besøge, og Frederiksborg Slot blev trasket igennem, både indvendigt i de 鴀otte sale og udvendigt i parken.

Hillerød camping, som var vores base, er et besøg værd i sig selv. Anette som er lejerchef, har gjort pladsen til noget særligt. Der bliver rigtig hygget om gæsterne, og med den nye toiletbygning er det den rene luksus.

Standerhejsningen blev lagt fredag kl. 16:30 så vi kunne være med fra starten af Kulturnatten, som også var i Hillerød denne weekend. Mange spændende ting at kigge på, og på campingpladsen, var der besøg af lokale handlende, skøn musik og underholdning af forskellig art. En tur i brandvæsenets stigevogn blev det også til, så billedet af de 34 Adriavogne kunne komme i kassen.

Rovfugleturen om lørdagen i Fredensborg Falkonergård, var en kæmpe oplevelse, specielt for en fotonørd som mig. Opvisningen startede inde i et lokale hvor Falkonerdamen (pokkers jeg er så dårlig til at huske navne) fortalte om de forskellige rovfugle og prøver på deres flyvefærdighed fik vi da også.

Efter en hyggelig stund indendørs, gik turen ud i det fri, hvor vi fik set fuglene i fri dressur. Der var både Falk, Musvåge og en etårig Havørn med vingefang på et par meter, det er en ordentlig kleppert.

Lørdag om aftenen var der fællesspisning i spejdernes telt, og det er jo altid hyggeligt i samvær med dejlige Adria-folk. Og igen fik vi lejlighed til at lære nye mennesker at kende.

Søndag klokken 10.00 skulle flaget synges ned igen, og det er jo altid trist når det slutter.

Kæmpe ros og tak til Clara og Jan Obbekjer for et super arrangement.

Med Adria-hilsen

Irmelin og Søren Wettergreen
Medl. nr. 560