Lavsæson til lave priser
Har man mulighed for at skubbe ferien til lavsæsonen, kan man overnatte på nogle af Europas lækreste campingpladser for bare 82,50 kroner i døgnet (red.: i 2010).
En strandferie ved Den Franske Riviera, vandreture i de norske fjelde eller hvad med at smage på det gode belgiske øl?
I højsæsonen kan de fornøjelser hurtigt tømme feriekontoen, men kan man vente til horderne af turister er vendt hjem, kan man opleve de samme ting til discountpriser – og endda i fred og ro.
Hos organisationen Camping Cheques, der samarbejder med knap 600 pladser i hele Europa, køber man værdikuponer til 119 kroner stykket, og de giver ret til en overnatning for to i campingvogn – uanset hvad pladsen ellers koster. Camping Cheques organiserer også såkaldte rallyer, hvor man mødes med andre campister, kører fra plads til plads og oplever gastronomi, sport, historie og kultur undervejs.
CampingCard ACSI lokker med godt 1.600 forskellige campingpladser i 18 forskellige lande. Med organisationens kort i hånden, kan to mennesker overnatte i campingvogn for enten 11, 13 eller 15 euro – 82,50, 97,50 eller 112,50 kroner – i døgnet.
Fælles for de to typer af rabatordninger er, at pladserne kontrolleres og godkendes, før de får lov at være med. Når det gælder Camping Cheques-pladserne, bedømmer også campisterne pladserne, og ud fra deres vurderinger kåres de bedste pladser – dermed kan en plads, som formelt har tre stjerner, score højere, hvis gæsterne er vilde med lejrchefen, atmosfæren eller aktiviteterne.
Man kan læse mere om de to organisationer på:
Af: Søren Flott
Seneste artikler og pressemeddelelser
- Ny campingvogn – gammel pris? 30. juli 2024
- Ingen EL-autocamper på vej 27. juni 2024
- Adria sender campingvogne på slankekur 26. juni 2023
- Krisen er afblæst: Flot salg af campingvogne på feriemesse! 6. marts 2023
- Adrias største nyhed er på vej til Danmark! 14. september 2022
- Adria har knækket koden: Modelserie går ned i vægt! 4. august 2022
- Dansk producerede split-lagener til elevationssenge 10. september 2021
- Stillingsopslag: LAGER & EKSPEDITIONSMEDARBEJDER (m/k) 25. august 2021
- CAMPINGBRANCHEN HAR ET PROBLEM! 3. august 2021
- NY ADRIA CAMPINGVOGN KOMMER TIL AT FEJE BENENE VÆK UNDER DIG! 19. august 2020
- CAMPINGFORHANDLERNE KAN NÆSTEN IKKE FØLGE MED! 6. maj 2020
- Dansk firma producerer tæpper til Adria campingvogne 13. januar 2020